AnbefaletThomas Bjørn fejrer fødselsdag med et hint om fremtiden

Thomas Bjørn fejrer fødselsdag med et hint om fremtiden

Thomas Bjørn fylder 49 år i dag, tirsdag den 18. februar, hvilket han fejrer med et hint om, hvad fremtiden byder på.

På sin Instagram side har Thomas Bjørn lagt et billede op, hvor han med en Staysure Tour hue på hovedet skriver “One year to go!!!” (Et år mere, red.), som det kan ses nederst i denne artikel.

Staysure Tour er den europæiske senior tour for spillere som er fyldt 50 år. Fra februar 2021 kan Thomas Bjørn således spille senior golf, men han vil formentlig også fortsat spille turneringer på Europa Touren.

Den amerikanske senior tour, PGA Tour Champions, har meget større præmiesummer end Staysure Tour, og Thomas Bjørn kan måske få enkelte invitationer til den. Men ellers skal han som udgangspunkt deltage i turnerings-kvalifikationer eller den meget krævende tourskole, hvor bl.a. Thongchai Jaidee og Robert Karlsson fik et kort til denne sæson, for at kunne spille i USA.

Har vundet 15 af 37 danske Europa Tour sejre

Thomas Bjørn er Danmarks mest vindende golfspiller, med 15 af 37 danske Europa Tour sejre. De seneste år har han dog misset flere cuts, end han har klaret.

Siden Thomas Bjørn blev nr. 4 i Made in Denmark 2014 har han kun haft en enkelt top-10 placering på Europa Touren, da han blev nr. 8 i Estrella Damm N.A. Andalucía Masters hosted by Sergio Garcia Foundation 2019.

Han brugte meget tid på rollen som Ryder Cup kaptajn, og med stor succes stod han i spidsen, da Europa vandt Ryder Cup 2018. Som det også er set for andre kaptajner, var det dog på bekostning af den personlige karriere. Med alderen er det også sværere at konkurrere på de førende tours, hvor der hele tiden kommer nye unge talenter frem.

På Instagram kan man i øvrigt også se, at Thomas Bjørn for nyligt var på skiferie i Val d’Isere sammen med bl.a. Lee Westwood.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

One year to go!!!

Et opslag delt af Thomas Bjørn (@mrtbjorn) den

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk