Otte danskere er med i Lyoness Open powered by Sporthilfe Cashback Card på Diamond GC i Østrig, hvor Chris Wood er forsvarende mester.

Lasse Jensen kommer med selvtillid efter sin 2. plads i sidste uges Nordea Masters. Derudover deltager Thomas Bjørn, Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen, Joachim B Hansen, Jeff Winther, Mads Søgaard og Søren Hansen.

Mads Søgaard spiller normalt på Challenge Touren, men har valgt at spille på Europa Touren, hvor han er med via sin kategori 17. Søren Hansen er med på endnu en turneringsinvitation.

Mindre præmiesum end sidste år
Efter nogle år med € 1 mio. i præmiesum blev den hævet til € 1,5 mio. sidste år. Den er sænket til € 1 mio. igen, så det er én af sæsonens mindste turneringer, hvor man har svært ved at fylde feltet op.

Der er dog alligevel en række profiler i feltet, hvoraf de fire er i top-100 på verdensranglisten. Chris Wood, der vandt BMW PGA Championship for to uger siden, er bedst placeret som nr. 23, mens hjemlandets Bernd Wiesberger er nr. 47. Wood og Wiesberger skal spille sammen i de første to runder, og tredje mand i den gruppe er Thomas Bjørn, så dem kommer vi til at se en del til på tv.

.
.

Joost Luiten er nr. 69 på verdensranglisten, mens Kristoffer Broberg er nr. 97.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Der er ingen tidsforskel, og nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder. En * angiver start på 10. hul.

Torsdag / Fredag
08:00* / 13:00 – Gary Stal – Anthony Wall – Kristoffer Broberg
08:10* / 13:10 – Thomas Bjørn – Bernd Wiesberger – Chris Wood
08:20* / 13:20 – Mikael Lundberg – Y.E. Yang – David Lipsky
08:40* / 13:40 – Lasse Jensen – Callum Shinkwin – Chiragh Kumar

13:00* / 08:00 – Joachim B Hansen – Chris Paisley – Oliver Fisher
13:00 / 08:00* – Lucas Bjerrregaard – David Howell – Marc Warren
13:10 / 08:10* – Lee Slattery – James Morrison – Joost Luiten
13:20 / 08:20* – Morten Ørum Madsen – Matthew Southgate – Richard Bland
14:00* / 09:00 – Mads Søgaard – Todd Sinnott – Matthew Guyatt
14:10* / 09:10 – Jeff Winther – José-Filipe Lima – Matt Ford
14:20 / 09:20* – Søren Hansen – Kristoffer Mueck – Richard T Lee

Lyoness Open powered by Sporthilfe Cashback Card, starttider

Lyoness Open powered by Sporthilfe Cashback Card, leaderboard

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.