PopulærtPGA TourStarttider i Players Championship, torsdag og fredag

Starttider i Players Championship, torsdag og fredag

Via deres placering i top-50 på verdensranglisten er Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard med i The Players Championship på TPC Sawgrass, som sendes direkte på streamingtjenesten GOLFTV og Eurosport 2.

Torsdag begynder Thorbjørn i dagens første gruppe kl. 12:40 dansk tid (07:40 lokal tid) sammen med Charl Schwartzel og Tyrrell Hatton, mens deres starttid fredag er kl. 17:35.

Lucas skal spille med Denny McCarthy og Wyndham Clark i dagens sidste gruppe torsdag fra kl. 19:30 og fredag kl. 14:35. Se flere udvalgte starttider nederst i denne artikel.

Lucas Bjerregaard – Foto: golfsupport.nl
Den femte major med den største præmiesum nogensinde

Særligt i USA kaldes Players Championship ofte den femte major, men det er som sådan kun en PGA Tour turnering. Det er PGA Tourens flagskibsturnering, ligesom BMW PGA Championship er det på Europa Touren. Webb Simpson vandt sidste år, mens Si Woo Kim vandt i 2017 og Jason Day i 2016.

Præmiesummen er i år hævet til hele 12,5 mio. $, hvilket er den største nogensinde i en golfturnering. Den er således større end i de fire majors og WGC turneringer, medmindre de også hæver præmiesummen. Sidste år blev der spillet om 11 mio. $, mens US Open var den største med en præmiesum på 12 mio. $.

Vinderen af årets Players Championship får 2,25 mio. $ svarende til 14,8 mio. danske kroner.

Der er 80 verdensranglistepoint til vinderen, hvilket kun overgås af 100 point til vinderen af en major.

Flyttet fra maj til marts

Siden 2007 er Players Championship blevet spillet i maj, hvor den har ligget to uger inden Masters i april. Som led i de nye ændringer der giver bedre spredning af de fire majors blev det i 2017 besluttet, at Players skal spilles i marts.

Players har også tidligere været spillet i marts, hvilket man gjorde fra 1976 – 2006.

Sendes direkte på GOLFTV og Eurosport 2

Players Championship sendes direkte på streamingtjenesten GOLFTV og Eurosport 2 alle fire dage fra torsdag til søndag. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Tidsforskellen er -5 timer, og nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid. En * angiver start på 10. hul.

Torsdag / Fredag

12:40 / 17:35* – Thorbjørn Olesen – Charl Schwartzel – Tyrrell Hatton
13:22* / 18:07 – Keith Mitchell – Austin Cook – Tommy Fleetwood
13:32* / 18:17 – Justin Rose – Xander Schauffele – Justin Thomas
13:43* / 18:38 – Bryson DeChambeau – Bubba Watson – Billy Horschel
13:53* / 18:48 – Dustin Johnson – Jon Rahm – Sergio Garcia
14:04* / 18:59 – Phil Mickelson – Matt Kuchar – Rory McIlroy

18:07 / 13:32* – Tiger Woods – Webb Simpson – Patrick Reed
18:38 / 13:43* – Henrik Stenson – Adam Scott – Martin Kaymer
18:48 / 13:53* – Francesco Molinari – Jason Day – Tony Finau
18:59 / 14:04* – Rickie Fowler – Brooks Koepka – Jordan Spieth
19:30* / 14:35 – Lucas Bjerregaard – Denny McCarthy – Wyndham Clark

The Players Championship, starttider

The Players Championship, leaderboard

17. hul på TPC Sawgrass – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk