PopulærtPGA TourWebb Simpson vandt Players Championship

Webb Simpson vandt Players Championship

Webb Simpson vandt The Players Championship, som er PGA Tourens flagskibsturnering, der også kaldes den femte major. Justin Thomas har overtaget førstepladsen på verdensranglisten fra Dustin Johnson.

Inden finalerunden førte Webb Simpson i -19 foran Danny Lee i -12 og Dustin Johnson i -10, så med et forspring på syv slag skulle han blot køre sejren hjem.

Det er sværere end det lyder, men Webb Simpson formåede at spille sikkert, så der var rigeligt råd til en dobbeltbogey på 18. hul. Simpson gik finalerunden i +1, og vandt i -19.

Det var fem slag bedre end Charl Schwartzel, Jimmy Walker og Xander Schauffele på en delt 2. plads i -14. Jason Day og Jason Dufner delte 5. pladsen i -13. Se højdepunkter fra finalerunden ovenfor.

Keegan Bradley, Harold Varner III, Tommy Fleetwood og Danny Lee blev nr. 7 i -12.

Tiger blev nr. 11 efter en god weekend

Tiger Woods klarede kun lige akkurat cuttet i -1, men med finalerunder i -7 og -3 blev han nr. 11 i -11. Tiger var -6 efter 12 huller af finalerunden, hvorefter han blot var fire slag efter Webb Simpson. En tur i vandt på det berømte og berygtede 17. hul resulterede dog i en dobbeltbogey.

Tiger delte 11. pladsen med bl.a. Brooks Koepka, Justin Thomas, Chesson Hadley, Adam Scott og Ian Poulter.

Alex Noren og Dustin Johnson blev nr. 17 i -10, Justin Rose og Henrik Stenson nr. 23 i -9, Patrick Reed og Jordan Spieth nr. 41 i -6, Jon Rahm nr. 63 i -3 og Sergio Garcia nr. 70 i par.

Rickie Fowler, Rory McIlroy og Phil Mickelson missede cuttet.

Justin Thomas er ny nr. 1 på verdensranglisten

Dustin Johnson har været nr. 1 på verdensranglisten uafbrudt i 64 uger siden 19. februar 2017. Han var dog under stort pres for at holde den plads, da både Justin Thomas, Jon Rahm, Jordan Spieth og Justin Rose kunne overhale ham.

Som nævnt blev Justin Thomas nr. 11 og Dustin Johnson nr. 17 og, så Justin Thomas er ny nr. 1, hvilket vi vender tilbage til i andre artikler.

Simpson og Koepka tangerede banerekorden

Webb Simpson gik en 63’er (-9) i anden runde, mens Brooks Koepka gik en 63’er i finalerunden.

Det var tangering af banerekorden på TPC Sawgrass, som otte spillere nu deler. De øvrige med en 63’er er Fred Couples i 1992, Greg Norman i 1994, Roberto Castro i 2013, Martin Kaymer i 2014 samt Jason Day og Colt Knost i 2016.

Simpsons første sejr siden 2013

Det var 32-årige Webb Simpsons femte sejr på PGA Tour, og den første siden 2013. Hans tidligere sejre er Wyndham Championship og Deutsche Bank Championship 2011, US Open 2012 samt Shriners Hospitals for Children Open 2013.

The Players Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk