Korn Ferry TourPrøv GOLFTV og se PGA Tour gratis i en måned

Prøv GOLFTV og se PGA Tour gratis i en måned

Lige nu kan man oprette sig som kunde på GOLFTV og se PGA Tour golf gratis i en måned.

Siden nytår har Discovery koncernen haft de danske tv-rettigheder til PGA Tour og de underliggende tours som PGA Tour Champions og Web.com Tour. Primært torsdag og fredag kan man se PGA Tour golf på Eurosport 2, men vil man have det hele med, skal man være kunde på den nye globale golf-streamingtjeneste GOLFTV, som også sender fra Ladies European Tour turneringer.

Gratis den første måned – herefter 49,- eller 79,-

Nye kunder kan lige nu få en gratis prøveperiode på en måned. Rent praktisk skal man oprette sig på www.golf.tv/dk ved at trykke på “PRØV GOLFTV”.

Når man har udfyldt mail-adresse, navn og kodeord skal man vælge enten “GOLFTV PRO PASS” eller “GOLFTV LIVE PASS” og vælge betaling pr. år eller måned. Herefter skal man indtaste sine betalingsoplysninger, da abonnementet forlænges, medmindre man opsiger det inden prøveperiodens udløb.

Et GOLFTV PRO abonnement med instruktionsvideoer, arkiv, eksklusivt indhold med Tiger Woods og meget andet koster 79 kr. om måneden (699 kr./år), mens et LIVE abonnement med adgang til direkte udsendelser koster 49 kr. om måneden (449 kr./år).

GOLFTV abonnementet forlænges således automatisk for 1 måned eller 1 år afhængig af hvad man vælger som betalingsperiode. Ønsker man at annullere sit abonnement skal det gøres via hjemmesiden, og ikke via App’en.

Da GOLFTV er en streamingtjeneste, kan man se golf på sin PC, Mac, mobiltlf. eller tablet (App findes til Apple IOS og Android). Derfra kan man så evt. sende det til sit tv via Chromecast eller tilsvarende.

Læs mere på www.golf.tv/dk og support-siden her.

Se ugens GOLFTV sendetider på 19hul.dk

Ugens direkte sendetider for GOLFTV kan ses på www.19hul.dk/tv.

Der kan også læses mere om Discovery og streamingtjenesten GOLFTV under vores menupunkt TV & Video, hvor vi har samlet flere artikler om det.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk