PopulærtPGA TourJason Day vandt Players Championship

Jason Day vandt Players Championship

Jason Day førte fra start til slut, og vandt The Players Championship, hvor Søren Kjeldsen blev nr. 43.

Søren Kjeldsen var nr. 45 i par efter tredje runde. Med to birdies og to bogeys gik han finalerunden i par, hvilket gav en 43. plads i par.

Day førte kun med to slag efter for-ni
Verdensetteren Jason Day førte med fire slag inden finalerunden. Der kom lidt spænding, da Day lavede bogeys på 6. og 9. hul, hvorefter føringen kun var på to slag. På 9. hul slog Day tre dårlige chips inden han kom på greenen og holede et godt putt for sin bogey.

Med tre birdies på bag-ni endte det dog med en runde i -1 og en sikker sejr til Jason Day i -15 foran Kevin Chappell i -11.

Justin Thomas gik dagens bedste runde i -7, og delte 3. pladsen i -10 med Matt Kuchar, Colt Knost og Ken Duke. Francesco Molinari og Hideki Matsuyama delte 7. pladsen i -9.

Graeme McDowell delte 9. pladsen med Daniel Berger og Alex Cejka, mens Adam Scott og Rory McIlroy var blandt spillerne på en 12. plads i -7.

Justin Rose gik dagens næstbedste runde i -6, hvilket gav ham en 19. plads i -5. Dustin Johnson blev nr. 28 i -3, Martin Kaymer nr. 39 i -1, Bubba Watson nr. 43 i par og Sergo Garcia nr. 54 i +2.

Days 7. sejr i de seneste 17 turneringer
Det var Jason Days tredje sejr i år, hvor han tidligere har vundet WGC – Dell Match Play og Arnold Palmer Invitational.

Jason Day har vundet imponerede syv af sine seneste 17 turneringer. Før det var han et slag fra omspil i The Open i juli 2015, og ugen efter vandt han RBC Canadian Open. Dernæst blev han majorvinder i US PGA Championship og vandt The Barclays samt BMW Championship sidste år.

The Players Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk