PopulærtDP World TourStarttider i ISPS Handa Vic Open, torsdag og fredag

Starttider i ISPS Handa Vic Open, torsdag og fredag

ISPS Handa Vic Open er noget anderledes end vi og spillerne er vant til, da der som sidste år er en Europa Tour og LPGA turnering på samme bane. Det er to individuelle turneringer med samme præmiesum til både damer og herrer.

Benjamin Poke er eneste dansker i herrernes turnering, mens der ikke er danskere i damernes turnering. David Law vandt herrernes turnering sidste år, mens Celine Boutier vandt damernes turnering.

Hos herrerne er Haotong Li den højest rangerede som nr. 75 på verdensranglisten, hvorfra Omega Dubai Desert Classic vinderen Lucas Herbert på en 79. plads er den eneste anden fra top-100. Der er nu spillere fra top-200, så turneringen er uden de helt store navne.

Herrernes turnering går helt tilbage til 1957, mens formatet med en dame- og herreturnering på samme bane har været sådan siden 2012. Sidste år var dog første gang, at herrernes turnering var tællende til ISPS Handa PGA Tour of Australasia og Europa Touren, mens damernes var tællende til ALPG Tour og LPGA. I 2017 og 2018 var den tællende til LET. Da Nanna Koerstz Madsen blev nr. 2 i 2016, var den kun tællende til ALPG Tour.

3 mio. AUD $ deles mellem damer og herrer

Damernes og herrernes turnering spilles samtidig på 13th Beach Golf Club ved Melbourne. De første to runder spilles skiftevis på Beach og Creek Course, inden de to finalerunder spilles på Beach Course.

Som nævnt er det individuelle turneringer, så damerne og herrerne spiller ikke mod hinanden. Den samlede præmiesum er på 3,2 mio. AUD $, som deles ligeligt, med 1,6 mio. AUD $ i hver turnering. 1,6 mio. AUD $ svarer til ca. 1,1 mio. US $ og 1 mio. €, så det er blandt sæsonens mindste på Europa Touren og LPGA.

Cut efter både anden og tredje runde

Top-60 og lige klarer cuttet efter anden runde. Der er endnu et cut efter tredje runde, så kun top-35 og lige er med i finalerunden på søndag.

Alle fire dage laves starttiderne, så der skiftevis er en dame- og herregruppe på banerne. Så f.eks. starter damerne fra 1. tee kl. 07:00, 07:20 mv. mens herrerne spillerne fra kl. 7:10, 7:30 mv.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Tidsforskellen er +10 timer, så de første begynder onsdag aften dansk tid. Nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid, hvor en * angiver start på 10. hul.

Torsdag / Fredag

21:30* / 02:20 – Matthew Griffin – Simon Hawkes – Jason Scrivener
21:50* / 02:40 – Ryan Fox – David Law – Wade Ormsby
22:10* / 03:00 – Jake McLeod – Hideto Tanihara – Min Woo Lee

02:10* / 21:20 – Peter Cooke – Matthew Jordan – Benjamin Poke
02:30 / 21:40* – David Micheluzzi – Geoff Ogilvy – Brett Rumford
02:50 / 22:00* – Marcus Fraser – Lucas Herbert – Haotong Li
03:10 / 22:20* – Richard Green – Anthony Quayle – Sam Horsfield

ISPS Handa Vic Open – herrer, starttider

ISPS Handa Vic Open – herrer, leaderboard

Damernes leaderboard med starttider kan ses nedenfor. Som altid er der også link til ugens turneringer under Leaderboards i top-menuen:

ISPS Handa Vic Open – damer, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

15-årig imponerede da Tim Widing vandt LECOM Suncoast Classic

Svenske Tim Widing vandt sin første Korn Ferry Tour sejr efter omspil i LECOM Suncoast Classic. Inden finalerunden var det Patrick Cover i spidsen i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk