PopulærtDP World TourStarttider i Dubai Duty Free Irish Open, torsdag og fredag

Starttider i Dubai Duty Free Irish Open, torsdag og fredag

Dubai Duty Free Irish Open har været en Rolex Series turnering siden starten af den pengestærke serie i 2017 men ikke i år, hvor præmiesummen er den laveste siden 1998. Lucas Bjerregaard, Joachim B Hansen, Jeff Winther, Søren Kjeldsen, Benjamin Poke og Martin Simonsen er de seks danskere i feltet. Kjeldsen er én af tre danske vindere af Irish Open.

Dubai Duty Free Irish Open skulle være spillet på Mount Juliet Estate fra den 28. – 31. maj med Graeme McDowell som vært og bl.a. Rory McIlroy og den forsvarende mester Jon Rahm i feltet.

Så ramte COVID-19 og Irish Open blev udsat og siden flyttet til Galgorm Castle GC i Nordirland, hvor hverken McDowell, McIlroy eller Rahm er med.

McDowell skulle som nævnt være vært, men med den nye dato falder Irish Open sammen med Corales Puntacana Championship på PGA Tour, som McDowell vandt sidste år. Han har sagt, at selvom han sætter en ære i at forsvare sin titel, så ville han som sådan hellere deltage i Irish Open, men med rejserestriktioner mv. har han valgt at forsvare titlen. Det er første gang siden 2002, at McDowell ikke deltager i Irish Open.

Galgorm Castle har siden 2013 har været vært for Northern Ireland Open Challenge på Challenge Touren, bortset fra 2019, hvor man var vært for ISPS Handa World Invitational. Der blev også spillet Challenge Tour turnering på banen for to uger, hvor Tyler Koivisto vandt Northern Ireland Open.

Laveste præmiesum siden 1998

Som Rolex Series turnering skulle præmiesummen have været på 7 mio. $, men nu spiller man i stedet om 1,25 mio. €. Det laveste i Irish Open siden man spillede om knap 1 mio. € i 1998 og 1,4 mio. € i 1999.

Spillerne skal vist være glade for, at Irish Open overhovedet gennemføres som en Europa Tour turnering i år men med US Open i sidste uge er der et svagt felt.

Kun to fra top-100 på verdensranglisten

The Open 2019 vinderen Shane Lowry, der blev nr. 43 i US Open, er feltets klart største navn. Han vandt The 3 Irish Open 2009 som 22-årig amatør.

Shane Lowry er nr. 30 på verdensranglisten, mens de næste er de seneste to ugers sydafrikanske vindere på Europa Touren; George Coetzee er nr. 81 og Garrick Higgo nr. 122. Fra Race to Dubai ranglisten er Lucas Herbert, der blev nr. 31 i US Open, på en 8. plads den højest rangerede.

Ryder Cup kaptajnen Harrington er med

Det er i denne uge, at Ryder Cup skulle være spillet, men som bekendt er Ryder Cup udsat til september 2021. Den europæiske Ryder Cup kaptajn, 49-årige Padraig Harrington, har ikke spillet turneringer siden marts men gør comeback i denne uge.

Tre danske vindere af Irish Open

Der har været tre danske vindere af Irish Open, da Søren Kjeldsen vandt turneringen i 2015, hvor der blev spillet på Royal County Down GC. Thomas Bjørn vandt Nissan Irish Open 2006, mens Søren Hansen vandt i 2002, da den hed Murphy’s Irish Open.

V Sport Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Tidsforskellen er -1 time. Nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid. Alle begynder på 1. hul begge dage.

Torsdag / Fredag

08:50 / 12:20 – Martin Simonsen – Ewen Ferguson – Niklas Lemke
09:20 / 13:00 – Joachim B Hansen – David Law – Shubhankar Sharma
10:05 / 13:40 – Jack Senior – Tyler Koivisto – Calum Hill
10:15 / 13:50  – Wilco Nienaber – Nicolas Colsaerts – Ryan Fox
10:25 / 14:00 – Shane Lowry – George Coetzee – Lucas Herbert
10:35 / 14:10- Laurie Canter – James Sugrue – Søren Kjeldsen
10:45 / 14:25 / – Richard McEvoy – Jordan Smith – Callum Shinkwin
11:40 / 15:15 – Benjamin Poke – Yikeun Chang – Jake McLeod

13:40 / 10:05 – Cormac Sharvin – Paul Dunne – Marc Warren
13:50 / 10:15 – Garrick Higgo – Jazz Janewattananond – Joost Luiten
14:00 / 10:25 – Padraig Harrington – John Catlin – Justin Harding
14:10 / 10:35 – Marcus Kinhult – Joël Stalter – Min Woo Lee
14:25 / 10:45 – Lucas Bjerregaard – Connor Syme – Richie Ramsay
14:35 / 10:55 – Nacho Elvira – Julian Suri – Stephen Gallacher
14:45 / 11:05 – Jeff Winther – Oliver Fisher – James Morrison

Dubai Duty Free Irish Open, starttider

Dubai Duty Free Irish Open, leaderboard

Shane Lowry – Foto: golfsupport.nl

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open, som var tællende til Ladies European Tour og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det...

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk