PopulærtPGA TourGraeme McDowell vandt Corales Puntacana Resort & Club Ch'ship

Graeme McDowell vandt Corales Puntacana Resort & Club Ch’ship

Graeme McDowell vandt Corales Puntacana Resort & Club Championship på PGA Tour, som selvfølgelig stod lidt i skyggen af WGC – Dell Technologies Match Play. Se højdepunkter fra finalerunden ovenfor.

Det var en mindre turnering på Den Dominikanske Republik, men dog med en præmiesum på 3 mio. $, så McDowell får 540.000 $ for sejren svarende til 3,6 mio. kroner. Og 300 FedExCup point mod de normale 500, så sejren giver ikke en plads i Masters.

Graeme McDowell vandt med ét slag

Inden finalerunden førte Graeme McDowell i -15 foran Chris Stroud i -14, mens Sungjae Im og Aaron Baddeley delte 3. pladsen i – 13.

Med en finalerunde i -3 vandt Graeme McDowell i -18 foran Mackenzie Hughes og Chris Stroud i -17.

Jonathan Byrd blev nr. 4 i -16, mens Chip McDaniel og Kelly Kraft delte 5. pladsen i -15. Sungjae Im og Aaron Baddeley faldt tilbage til en 7. plads i -14, som de delte med George McNeill.

Peter Uihlein og Jonas Blixt delte 22. pladsen i -10, mens Thomas Detry blev nr. 33 i -8 og Charl Schwartzel nr. 61 i -3.

McDowell fjerde PGA Tour sejr

Det var 39-årige Graeme McDowells fjerde sejr på PGA Tour, hvor han tidligere har vundet US Open 2010, RBC Heritage 2013 og OHL Classic at Mayakoba 2015.

Han har vundet 10 gange på Europa Touren og senest Alstom Open de France i både 2013 og 2014. US Open 2010 sejren tæller naturligvis på begge tours.

Tilbage i 2011 var Graeme McDowell nr. 4 på verdensranglisten, men er nr. 257 i denne uge. Han får 24 point for sejren, og vil være lige udenfor top-130 når verdensranglisten opdateres mandag.

Tony Romo missede cuttet

Den tidligere NFL spiller Tony Romo, der fortsat er amatør, var for andet år i træk med på en invitation, men missede også cuttet i år. Med runder i +7 og +8 sluttede han i +15 og næstsidst i feltet blandt dem der fuldførte to runder.

Corales Puntacana Resort & Club Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk