PopulærtDP World TourStarttider i Abu Dhabi HSBC Championship, onsdag og torsdag

Starttider i Abu Dhabi HSBC Championship, onsdag og torsdag

Abu Dhabi HSBC Championship har gennem en del år været en stor turnering med et meget stærkt felt. Nu er den blevet endnu større, da præmiesummen er mere end fordoblet fra 3 til 7 mio. $. Bemærk at den spilles fra onsdag til lørdag.

Med den store præmiesum er Abu Dhabi HSBC Championship blevet en del af Europa Tourens pengestærke Rolex Series, hvor det er den første af otte turneringer i sæsonen.

Fem danskere og verdensranglistens nr. 2 og 3 er med

Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard, Thomas Bjørn, Søren Kjeldsen og Joachim B Hansen er de fem danskere i det stærke felt. I skrivende stund er Jeff Winther anden reserve, så han var tæt på at komme med i feltet.

Feltet toppes af Brooks Koepka og Dustin Johnson, der er henholdsvis nr. 2 og 3 på verdensranglisten. Derudover er bl.a Tommy Fleetwood, Tyrrell Hatton, Louis Oosthuizen, Henrik Stenson og Rafa Cabrera Bello med. Der er 14 spillere fra top-50 på verdensranglisten og 27 fra top-100 i feltet.

Pro-debut til talentfulde Min Woo Lee

Australske Min Woo Lee er med på en invitation, så han får debut som professionel. 20-årige Min Woo Lee, der bl.a. har vundet US Junior Amateur 2016, var nr. 5 på amatørernes verdensrangliste inden han netop er blevet professionel. Han har også fået en invitation til Saudi International om to uger.

Min Woo Lee er lillebror til 22-årig Minjee Lee, som har vundet fire LPGA turneringer og senest LPGA Volvik Championship 2018.

Fleetwood har vundet de seneste to år

Tommy Fleetwood er dobbelt forsvarende mester, da han vandt i både 2018 og 2017, mens Rickie Fowler vandt i 2016.

Paul Casey har også vundet turneringen to gange i 2007 og 2009, mens Martin Kaymer vandt i 2008, 2010 og 2011.

Desert Swing er opdelt i to

Tidligere blev forårets tre turneringer i Abu Dhabi, Qatar og Dubai kaldt for Desert Swing, da de lå efter hinanden. Som sidste år er det i Europa Tourens 2019 sæson opdelt i to, og der er tilføjet en ny turnering i Saudi Arabien.

Efter Abu Dhabi i denne uge spilles der om 3,25 mio. $ i Omega Dubai Desert Classic i næste uge efterfuldt af den nye Saudi International med en præmiesum på 3,5 mio. $.

Fra den 28. februar spilles Oman Open efterfulgt af Qatar Masters, hvor der i begge spilles om en præmiesum på 1,75 mio. $.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Tidsforskellen er +3 timer. Nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid – en * angiver start på 10. hul.

Onsdag / Torsdag

04:20* / 08:45 – Robert Karlsson – Richard McEvoy – Joost Luiten
04:30* / 08:55 – Louis Oosthuizen – Henrik Stenson – Dustin Johnson
04:40* / 09:05 – Tommy Fleetwood – Brooks Koepka – Tyrrell Hatton
04:50* / 09:15 – Matt Wallace – Haotong Li – Thomas Pieters
05:00* / 09:25 – Lucas Bjerregaard – Shane Lowry – Ross Fisher
05:10* / 09:35 – Thomas Bjørn – Bernd Wiesberger – José María Olazábal
05:50* / 10:15 – Søren Kjeldsen – Pedro Figueiredo – Hideto Tanihara

08:45 / 04:20* – Andrew Johnston – Darren Fichardt – Nicolas Colsaerts
08:55 / 04:30* – Thorbjørn Olesen – Eddie Pepperell – Ian Poulter
09:05 / 04:40* – Rafa Cabrera Bello – Lee Westwood – Kiradech Aphibarnrat
09:15 / 04:50* – Branden Grace – Martin Kaymer – Byeong Hun An
09:15* / 04:50 – Joachim B Hansen – Scott Jamieson – Gavin Green

Abu Dhabi HSBC Championship presented by EGA, starttider

Abu Dhabi HSBC Championship presented by EGA, leaderboard

Abu Dhabi GC’s berømte klubhus der er bygget så dert ligner en falk – Foto: golfsupport.nl
Abu Dhabi GC’s berømte klubhus der er bygget så dert ligner en falk – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk