AnbefaletSe Greg Normans hus til 370 mio. kroner!

Se Greg Normans hus til 370 mio. kroner!

Se billedgalleri af Greg Normans enorme hus på Jupiter Island – Florida, som han har sat til salg for den nette sum af $ 55 mio. svarende til hele 370 mio. danske kroner.

Det er mange penge, men man får også et meget stort hus og en stor grund. Udover den primære bolig, så er der syv øvrige bygninger på i alt 2.400 kvadratmeter heriblandt et hyggeligt strandhus.

På det første billede i galleriet nedenfor er der en streg om grunden. Bortset fra en vej på tværs, så går grunden hele vejen på tværs, så man har vand til begge sider.

Der er selvfølgelig også en stor pool, tennisbane og putting green. Vandet er 50 meter dybt ved den private bådebro, så der er plads til en stor yacht. Huset har det passende navn Tranquility, som kan oversættes til ro eller stilhed.

61-årige Greg Norman vandt 90 professionelle turneringer i sin imponerende karriere. Han vandt dog kun to majors med sejre i The Open 1986 og 1993, selvom hans talent egentlig var til flere sejre. I 80’erne og 90’erne var han nr. 1 på verdensranglisten i sammenlagt 331 uger, og udenfor golfbanen har han også været succesfuld som forretningsmand.

Tiger Woods er med 683 uger som verdens bedste den eneste, som har været nr. 1 i længere tid end Norman, siden verdensranglisten blev indført i 1986. Tiger bor i øvrigt også på Jupiter Island, og hans hus ligger længere nede af vejen.

Ifølge Golf Digest satte Norman huset til salg første gang i 2011, hvor det blev udbudt til $ 65 mio. Han købte huset for $ 4,9 mio. i 1991, men har siden brugt en del penge på at renovere det.

Se billeder nedenfor, som er fra ejendomsmægleren Fenton Lang Bruner & Associates, hvis præsentation kan ses her. Huset og grunden kan ses på Google Maps her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jiyai Shin vandt ISPS HANDA Australian Women Open

Den tidligere verdensetter Jiyai Shin vandt ISPS HANDA Australian Women Open, der blev spillet sideløbende med herrernes ISPS Handa Australian Open, som Ryggs Johnston...

Simon Lee vandt All Abilities Australian Ch’ship med 14 slag

Simon Seungmin Lee blev en suveræn vinder af ISPS HANDA All Abilities Australian Championship, der er en del af G4D Tour. Der er højdepunkter...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk