PopulærtDP World TourRoss McGowan vandt Italian Open

Ross McGowan vandt Italian Open

38-årige Ross McGowan vandt Italian Open, hvor Nicolai Højgaard blev nr. 16 og Joachim B Hansen blev trukket ud, da hans caddie blev testet positiv for COVID-19. De seneste år har det været en Rolex Series turnering, men ikke i år hvor præmiesummen på 1 mio. € var det laveste siden 1999. Se højdepunkter fra McGowans finalerunde i videoen ovenfor.

Halvvejs var Nicolai Højgaard på en delt 5. plads, men han var nr. 18 inden finalerunden. Den gik han i -3, hvilket gav ham en 16. plads i -14 på Chervò Golf Club i Brescia ved Gardasøen.

Thorbjørn Olesen, der vandt Italian Open 2018, og Benjamin Poke missede cuttet.

Joachims caddie testet positiv for COVID-19

Joachim B Hansen var på 2. pladsen efter første runde og nr. 4 efter anden runde. Han faldt dog desværre tilbage til en 33. plads efter tredje runde, men blev trukket ud af turneringen, da hans caddie blev testet positiv for COVID-19.

Joachim har ikke selv haft symptomer, og er ikke testet positiv for COVID-19. Joachim er således indtil nu testet negativ for COVID-19, men de skal nu begge blive i Italien og selv-isolere sig i 10 dage.

Ross McGowan vandt med ét slag

Inden finalerunden delte Laurie Canter og Ross McGowan føringen i -19 foran Dean Burmester i -16.

De førende havde det lidt svært og ingen stak af, så en runde i -1 var nok for Ross McGowan til at vinde i -20 foran Nicolas Colsaerts og Laurie Canter i -19. Sebastian Heisele blev nr. 4 i -18.

Kristoffer Reitan, Jonathan Caldwell, Martin Kaymer, Adri Arnaus og Dean Burmester delte 5. pladsen i -17.

Joost Luiten blev nr. 10 i -16, den forsvarende mester Bernd Wiesberger nr. 16 i -14, mens Lee Westwood og Matthias Schwab delte 30. pladsen i -12.

McGowans første Europa Tour sejr i 11 år

Det er anden gang den 38-årige Ross McGowan vinder på Europa Touren, da han vandt Madrid Masters 2009.

Han har vundet tre gange på Challenge Touren med sejre i Oceânico Developments Pro-Am Challenge 2007 og Estoril Challenge de Portugal 2007 samt D+D Real Czech Challenge 2019.

Den mindste præmiesum siden 1999

Italian Open skulle have været en stor Rolex Series turnering med en præmiesum på 7 mio. $, men som følge af COVID-19 spillede man kun om 1 mio. €, hvilket er det laveste siden 1999.

Nu går turen videre til Cypern, med to turneringer de kommende to uger.

Italian Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en...

Se Thomas Bjørn på PGA Tour Champions i denne uge

Thomas Bjørn har fået en invitation til denne uges Invited Celebrity Classic på PGA Tour Champions, hvor mere eller mindre kendte amatører også er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk