Richy Werenski vandt Barracuda Championship

Richy Werenski vandt Barracuda Championship, hvor man spillede med et modificeret Stableford system. En mindre turnering, der blev spillede sideløbende med WGC – FedEx St. Jude Invitational, som blev vundet af Justin Thomas.

I turneringen gav en albatros 8 point, en eagle 5 point, en birdie var lig 2 point mens der var 0 point for en par. En bogey gav -1, mens en dobbeltbogey eller værre gav -3 point, så man skulle således have så mange point som muligt.

Sebastian Cappelen var eneste dansker i feltet, og efter runder med -1 og +4 fik han +3 point i de første to runder, hvilket var tre point fra cutgrænsen.

Richy Werenski vandt sin første sejr

Med 13 point i finalerunden vandt Richy Werenski med +39 point foran Troy Merritt med +38, mens Fabian Gomez og Matthias Schwab delte 3. pladsen med +37 point.

Scott Stallings og Robert Streb blev nr. 5 i +35, mens Maverick McNealy – der er kæreste med Danielle Kang som vandt på LPGA – blev nr. 7 med +34.

Alex Noren blev delt nr. 9 med +32 point.

Det var 28-årige Richy Werenskis første sejr på PGA Tour, mens han vandt BMW Charity Pro-Am 2016 på Korn Ferry Tour. han har haft et par andenpladser på PGA Tour, og blev nr. 3 i sidste uges 3M Open.

Barracuda Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.