PopulærtDP World TourRasmus Højgaard er nr. 2 efter første runde af Oman Open

Rasmus Højgaard er nr. 2 efter første runde af Oman Open

Rasmus Højgaard fik en forrygende god start på Oman Open, hvor han er på en delt andenplads efter første runde.

Med fem birdies på et pletfrit scorekort gik Rasmus Højgaard første runde i -5, hvilket giver ham en delt andenplads med Brandon Stone og Taehee Lee. De er ét slag efter Guido Migliozzi, som fører i -6, mens otte spillere delte 5. pladsen i -4.

Jeff Winther er nr. 13. Han spiller i med nyt udstyr, da han har lavet en aftale med Callaway. I et interview med Michael Lermark fra Viasat Golf har han fortalt, at det ikke er blevet til meget træning siden han i begyndelsen af februar spillede i Saudi Arabien. Bortset fra en fitting med Callaway, har han kun spillet 1 hul med Søren Kjeldsen og trænet 45 minutter indendørs!

Søren Kjeldsen og Benjamin Poke er nr. 38 i -1, mens Nicolai Højgaard er nr. 72 i +1. Joachim B Hansen, der spillede med om sejren sidste år, er langt tilbage som nr. 126 i +5.

Rasmus Højgaard vandt som bekendt AfrAsia Bank Mauritius Open i december, men har siden misset cuttet i fire spillede turneringer.

Kitayama vandt på Mauritius og i Oman sidste år

Som en lidt pudsig anekdote kan det nævnes, at AfrAsia Bank Mauritius Open blev vundet af Kurt Kitayama sidste år, og nogle måneder senere vandt Kitayama sin anden Europa Tour sejr i netop Oman Open.

Måske kan Rasmus Højgaard gentage samme bedrift ved at vinde begge turneringer i år, men det hører dog med til historien, at Rasmus Højgaard vandt AfrAsia Bank Mauritius Open på Heritage GC, mens Kurt Kitayama vandt på Anahita.

Amerikanske Kurt Kitayama har i øvrigt fravalgt at forsvare sine to titler på Europa Touren, og han spiller Honda Classic på PGA Tour i denne uge.

Gagli og Molinari kom ud af coronavirus-karantæne

De italienske golfspillere Lorenzo Gagli og Edoardo Molinari blev sat i karantæne på deres hotel onsdag, da man frygtede de var smittet med coronavirus (Covid-19).

De blev tvunget til at trække sig fra turneringer, men test viste, at de heldigvis ikke var smittet med coronavirus. Helt ekstraordinært fik de derfor lov til at deltage i turneringen, og man øgede feltet fra de planlagte 144 til 146 spillere.

De spillede sammen i en ny starttid efter alle andre, og var blandt fem spillere, der ikke nåede at blive færdige med første runde inden mørket faldt på. Efter 17 huller er Lorenzo Gagli nr. 13 i -3 og Edoardo Molinari nr. 25 i -2.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Oman Open, leaderboard

Guido Migliozzi – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Yuto Katsuragawa vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship i Japan. Han vandt også turneringen for to år siden, hvor den pga. Covid-19...

Rasmus Neergaard-Petersen vinder på Challenge Tour – igen

DGU udsendte følgende pressemeddelelse efter Rasmus Neergaard-Petersen vandt Challenge Tour turneringen UAE Challenge 2024. — oOo — Rasmus Neergaard-Petersen er nu så tæt på DP World Tour,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk