Cutter & Buck TourMarcus Helligkilde vandt SunBirdie Winter Series Lumine Hills Open

Marcus Helligkilde vandt SunBirdie Winter Series Lumine Hills Open

Marcus Helligkilde vandt SunBirdie Winter Series – Lumine Hills Open foran Oliver Hundebøll Jørgensen. Det var den første af to Winter Series turneringer i Spanien på den svenske MoreGolf Mastercard Tour.

MoreGolf Mastercard Tour er det nye navn for det der tidligere var herrernes Swedish Golf Tour, da man har fået ny titelsponsor. En tour der kan sammenlignes med den danske ECCO Tour, så mange danskere er med, og turneringer fra begge tours tæller til Golfbox Road to Europe, som tidligere hed Golfbox Nordic Golf League Ranking.

Duel mellem Marcus Helligkilde og Oliver Hundebøll Jørgensen

Inden finalerunden på Lumine Hills delte danskerne Marcus Helligkilde og Oliver Hundebøll Jørgensen føringen i -11 foran svenske Robert S Karlsson i -7.

Med tre huller tilbage delte de to danskere føringen i -11 med fem slag ned til de nærmeste forfølgere. Det blev afgjort, da Marcus Helligkilde lavede en birdie på 17. hul, mens Oliver Hundebøll Jørgensen lavede en bogey på 18. hul.

Marcus Helligkilde vandt dermed i -12 foran Oliver Hundebøll Jørgensen i -10, mens Martin Granstad, Simon Forsström, Lauri Ruuska, Matias Honkala og Robert S Karlsson delte 3. pladsen i -6.

Jakob Kollerup blev nr. 17 i -3, Lasse Jensen nr. 21 i -1, Peter Launer Bæk nr. 23 i par og nr. Victor Østerby nr. 37 i +3.

De øvrige danskere missede cuttet.

Fik 70.000 kroner for sejren

Marcus Helligkilde fik 99.000 SEK for sejren svarende til ca. 70.000 danske kroner.

Det er Marcus Helligkilde anden sejr på den svenske tour, da han vandt Ekerum Öland Masters 2018, som også var tællende til ECCO Tour.

Endnu en Winter Series turnering sidst på ugen

Fra fredag til søndag spilles den anden Winter Series turnering, SunBirdie Winter Series – Lumine Lakes Open, og i begge er der en præmiesum på 550.000, hvilket gør dem til sæsonens største.

Den første turnering i Sverige er Elisefarm Open fra den 28. – 30. april.

ECCO Tour har to Spring Series turneringer på PGA Catalunya i Spanien med ECCO Spanish Masters fra den 5. – 7. marts og PGA Catalunya Championship fra den 9. – 11. marts.

SunBirdie Winter Series – Lumine Hills Open, resultat

Oliver Hundebøll Jørgensen – Foto: MoreGolf Mastercard Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open, som var tællende til Ladies European Tour og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det...

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk