PopulærtDP World TourPrøver igen med 11 danskere (og to nye tvillinger) på DP World...

Prøver igen med 11 danskere (og to nye tvillinger) på DP World Tour

Bortset fra Made in HimmerLand lyder den hidtidige rekord på 10 danskere i samme DP World Tour turnering, men måske bliver det 11 i denne uge. Der er to par tvillinger, da Thomas Bjørn har sine tvillinger, der blev født i september 2021, med i Spanien som man kan se på billedet nederst i denne artikel, hvor Højgaard tvillingerne holder dem.

Der var 11 danskere på deltagerlisten i sidste uge, men Thomas Bjørn trak sig med ondt i ryggen inden starten, så der var “kun” 10 i  ISPS Handa Championship in Spain, som blev vundet af Pablo Larrazábal.

I denne uges Catalunya Championship er der igen 11 på startlisten. Således også Thomas Bjørn og Marcus Helligkilde, der trak sig efter første runde. Helligkilde fortalte til V Sport Golf, at han havde stress symptomer og hverken fysisk eller psykisk havde det godt.

Rekorden udenfor Danmark er 10 danskere i samme turnering 

Den hidtidige rekord udenfor Danmark er, så vidt vi umiddelbart kan se og husker, 10 danskere i et DP World Tour felt. Det var der i ISPS HANDA UK Championship 2020 på The Belfry, som blev vundet af Rasmus Højgaard, og igen i årets to turneringer i Ras al Khaimah samt ISPS Handa Championship in Spain. Nicolai Højgaard vandt den første turnering i Ras al Khaimah, mens Ryan Fox vandt den anden.

De 11 danskere er Thorbjørn Olesen, Nicolai Højgaard, Rasmus Højgaard, Joachim B Hansen, Jeff Winther, Thomas Bjørn, Lucas Bjerregaard, Søren Kjeldsen, Marcus Helligkilde, Niklas Nørgaard Møller og Benjamin Poke.

Der er 13 danskere med en kategori på DP World Tour i år.

23 danskere i Made in HimmerLand

Suverænt flest danske deltagere har der været i Made in HimmerLand, hvor der var 23 deltagere i 2015 og 2016. Flest danskere i finalerunderne har der været i Made in HimmerLand presented by FREJA 2021, hvor 10 af 16 danskere klarede cuttet, da Bernd Wiesberger vandt.

Catalunya Championship sendes direkte på V Sport Golf og Viaplay Total. Som altid kan ugens sendetider ses på 19hul.dk/tv.

Catalunya Championship, leaderboard

Nedenfor billede fra Thomas Bjørns Instagram side, hvor Højgaard tvillingerne holder Bjørns tvillingerne:

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Thomas Bjørn (@mrtbjorn)

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk