PopulærtPGA TourPresidents Cup 2019 – Team International

Presidents Cup 2019 – Team International

Det internationale hold har kun vundet ét af de 12 opgør mod USA siden den første udgave af Presidents Cup blev spillet i 1994, så endnu engang er de under pres for at skabe lidt balance i stillingen.

Presidents Cup 2019 spilles fra torsdag til søndag, den 12. – 15. december, på Royal Melbourne i Australien med Tiger Woods som spillende kaptajn for USA, mens Ernie Els er kaptajn for det internationale hold.

Presidents Cup er en Ryder Cup lignende turnering, hvor USA spiller mod resten af verden bortset fra Europa. Den har dog ikke helt den samme opmærksomhed og historie som Ryder Cup, men har stadig opbakning og prestige hos de bedste spillere. De fleste vil dog nok mene, at det vil være gavnligt for Presidents Cup, hvis det Internationale hold vandt lidt oftere, men uanset udfaldet kan man forvente god og underholdende golf.

Der er kommet afbud fra amerikanske Brooks Koepka og australske Jason Day, da de er skadet, og de er blevet erstattet af henholdsvis Rickie Fowler og Byeong-Hun An.

USA er storfavoritter med tolv fra top-24 på verdenranglisten

USA er endnu engang favoritter til at vinde, og de har da også det klart bedste hold. Alle 12 amerikanske spillere er i top-24 på verdensranglisten med en gennemsnitsplacering som nr. 12,2, selvom verdensetteren Brooks Koepka ikke er med!

Som nr. 18 på verdensranglisten er Adam Scott den højest rangerede på det internationale hold, hvor gennemsnitsplaceringen er 40,2. Haotong Li er den lavest rangerede som nr. 65 i verden.

Der er syv rookies på det internationale hold mod fem rookies på det amerikanske hold.

GOLFTV sender direkte fra torsdag til søndag. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Adam Scott under en træningsrunde op til Presidents Cup 2019 – Foto: golfsupport.nl

Nedenfor ses de 12 spillere på det international Presidents Cup 2019. OWGR er placering på verdensranglisten den 9. december 2019.

NavnAlderDeltog i
Statistik (V-T-D)
OWGR
1Marc Leishman, Australien362013,15 & 173-7-328
2Hideki Matsuyama, Japan272013, 15 & 174-6-321
3Louis Oosthuizen, Sydafrika372013, 15 & 177-5-320
4Adam Scott, Australien392003, 05, 07, 09, 11, 13, 15 & 1714-20-518
5Abraham Ancer, Mexico28Rookie39
6Haotong Li, Kina24Rookie65
7C.T. Pan, Taiwan28Rookie64
8Cameron Smith, Australien26Rookie52
WCAdam Hadwin, Canada3220170-2-148
WCSungjae Im, Sydkorea21Rookie36
WCJoaquín Niemann, Chile21Rookie56
WCByeong-Hun An, Sydkorea28Rookie42

Kaptajn: Ernie Els
Vicekaptajner: K.J. Choi, Geoff Ogilvy, Trevor Immelman, Mike Weir

Den første udgave af Presidents Cup blev spillet i 1994

Mens Ryder Cup blev spillet første gang i 1927 som et opgør mellem USA og Storbritannien, så er Presidents Cup noget nyere, da den første udgave blev spillet i 1994.

Presidents Cup spilles hvert andet år, så USA spiller skiftevis Ryder Cup og Presidents Cup.

USA har kun tabt én gang

USA har vundet 10 af 12 opgør, mens det Internationale hold kun har vundet én gang i 1998.

I 2003 delte man, selvom det egentlig skulle være afgjort i omspil. Tiger Woods og Ernie Els spillede også tre hullers omspil, men da stillingen stadig var lige og mørket faldt på, så valgte kaptajnerne Jack Nicklaus og Gary Player at dele opgøret.

Team International ved Presidents Cup 2019 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk