PopulærtPGA TourBrooks Koepka har meldt afbud til Presidents Cup

Brooks Koepka har meldt afbud til Presidents Cup

USA må undvære Brooks Koepka ved Presidents Cup 2019, da verdensranglistens nr. 1 fortsat har problemer med sit venstre knæ. Han erstattes af Rickie Fowler.

I Presidents Cup spiller 12 amerikanere mod 12 fra resten af verden undtagen Europa. Tiger Woods er kaptajn for USA, mens Ernie Els er kaptajn for det internationale hold

Koepka har været skadet siden midten af oktober

Koepka, der kvalificerede sig som nr. 1 for USA, har ikke spillet siden han trak sig under CJ Cup i midten af oktober. Her gled han på noget vådt beton og slog sit venstre knæ. I begyndelsen af september fik han stamceller sprøjtet ind i sit venstre knæ, men den nye knæskade er tilsyneladende uafhængig af dette.

Den spillende kaptajn Tiger Woods har udtaget Rickie Fowler som erstatning for Brooks Koepka. Fowler blev nr. 11 i den amerikanske kvalifikation, og var den højest rangerede, som ikke allerede var kvalificeret eller med på et wild card.

Med Koepkas afbud er det nr. 2 – 13 i den amerikanske kvalifikation, som udgør det amerikanske hold.

30-årige Rickie Fowler har spillet Presidents Cup to gange tidligere i 2015 og 2017. Han var ubesejret i 2017 med 3,5 point i fire matcher.

Rickie Fowler under Presidents Cup 2017 – Foto: golfsupport.nl
Den første udgave af Presidents Cup blev spillet i 1994

Mens Ryder Cup blev spillet første gang i 1927 som et opgør mellem USA og Storbritannien, så er Presidents Cup noget nyere, da den første udgave blev spillet i 1994.

Presidents Cup spilles hvert andet år, så USA spiller skiftevis Ryder Cup og Presidents Cup.

USA har kun tabt én gang

USA har vundet 10 af 12 opgør, mens det Internationale hold kun har vundet én gang i 1998.

I 2003 delte man, selvom det egentlig skulle være afgjort i omspil. Tiger Woods og Ernie Els spillede også tre hullers omspil, men da stillingen stadig var lige og mørket faldt på, så valgte kaptajnerne Jack Nicklaus og Gary Player at dele opgøret.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk