MajorsUS PGA ChampionshipPolitiet har offentliggjort to videoer af Schefflers anholdelse - se dem her

Politiet har offentliggjort to videoer af Schefflers anholdelse – se dem her

Politibetjenten der anholdt Scottie Scheffler inden anden runde af US PGA Championship har fået en disciplinær straf for ikke at tænde sit krops-kamera som kunne have dokumenteret anholdelsen. Efter reglerne skulle kameraet have været tændt, og det giver en anmærkning. Det er dog ikke noget der ændrer på anklagen mod Scottie Scheffler, men politiet har frigivet to videoer, som viser anholdelsen.

Det sagde Louisville borgmesteren Craig Greenberg og politichefen Jacquelyn Gwinn-Villaroel på et pressemøde torsdag, hvor man offentliggjorde de to videoer af Scottie Schefflers anholdelse. De viser dog ikke episoden som går forud for anholdelsen, hvilket et krops-kamera på betjenten Bryan Gillis måske kunne have dokumenteret. Bryan Gillis har forklaret, at Scheffler nægtede at følge hans anvisningen og accelererede fremad, så han blev væltet omkuld. Efter reglerne skal kameraet være tændt når en betjent håndhæver loven og interagerer med folk.



Der har været rygter om, at politiet vil frafalde anklagen mod Scottie Scheffler, men vi har ingen mulighed for at vurdere, om der er hold i de rygter. Og på pressemødet blev det fastslået, at man respekterer den juridiske proces, hvor anklageren nu skal vurdere sagen. Sagen var oprindeligt berammet til den 21. maj, men er blevet udskudt til 3. juni.

I videoen ovenfor kan man i øverste venstre side se Scottie Schefflers bil køre frem. Da betjenten Bryan Gillis kommer løbende og slår på bilen stopper Scheffler med det samme inden han kort efter bliver anholdt.

Mugshot af Scottie Secheffler efter anholdelse den 17. maj 2024 – Foto: Louisville Metropolitan Department of Correction

Ifølge anklagen forsøgte politibetjenten Brian Gilles at stoppe Scheffler og give ham instruktioner. Politibetjenten Gillis forklarer dig, at Scheffler kørte videre og væltede ham omkuld. Politibetjenten slog venstre håndled og knæ ligesom hans 80 $ politibukser blev ødelagt. Det er dog tidligere end videoen ovenfor, og det dokumenteres ikke i de to offentliggjorte videoer. Scottie Scheffler afviser at have gjort noget forkert, og nægter sig skyldig.

Spol  frem til 22:46 / 25:15 og 42:30

Den 55 min. lange video nedenfor er optaget fra en parkeret politibil. Den viser det fra en anden vinkel, og her kan man fra omkring 22:46 se Schefflers bil komme frem frem bag bussen i midten af billedet. Fra denne vinkel kan man ikke se Scheffler blive anholdt, men efter ca. 25:15 bliver Scheffler i håndjern ført forbi bilen at to betjente.

Og så er der en længere periode inden Scheffler bliver ført forbi bilen omkring 42:30.

Scottie Scheffler blev delt nr. 8 i US PGA Championship,  der blev vundet af Xander Schauffele.



Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk