PopulærtPGA TourPhoenix inviterer til sæsonens største folkefest

Phoenix inviterer til sæsonens største folkefest

WM Phoenix Open samler hvert år flere hundrede tusinder mennesker til sæsonens største golffest på TPC Scottsdale Stadium Course, hvor især hul 16 samler på mod 20.000 tilskuere hver dag.

Hele turneringen kan ses på discovery+ (og Eurosport 2, red.) med danske kommentatorer.

The Greatest Show on Grass har WM Phoenix Open i en årrække brugt som slogan, og det kan de gøre med rette. Tilskuerne vælter ind, og igen i år forventer man flere hundredtusinder langs fairways og på de enorme tribuner, der er bygget på banen.

Spillerne elsker at komme til Phoenix og igen i år er halvdelen af verdens top-20 med i feltet ført an af verden nummer et, Scottie Schefller. Scheffler har vundet turneringen de to seneste år og blev den sjette spiller i turneringens 92-årige historie til at genvinde titlen, og den blot anden i de sidste 48 år.

Scheffler er naturligvis blandt favoritterne, men hold også øje med Justin Thomas. Thomas kommer i god form, og de første uger i 2024 har hans spil haft en opadgående formkurve. Sam Burns, Jordan Spieth og Max Homa er også blandt mange eksperters favoritter i denne uge, og så er det svært at se bort fra Wyndham Clark efter hans imponerende spil på vej mod sejren på Pebble Beach i weekenden.

WM Phoenix Open er især kendt for par 3 hullet 16., der er omringet af tribuner, og op mod 20.000 tilskuere skaber en stadionagtig stemning, der er helt unik. Det er helt klart et at ugens højdepunkter, og spillerne elsker at træde ind på ”scenen” foran de mange fans, og spille i en helt anden kulisse end de er vant til. For to år siden leverede Sam Ryder et hole-in-one lørdag, og billederne fra publikums jubel gik verden rundt med ølglas og meget andet, der fløj gennem luften.

PGA Tour Live kan følges allerede fra 15.15 på discovery+ de første to dage, og især feed’et fra hul 16 er værd at holde øje med, og eventuelt have kørende på en ”Second Screen”.

WM Phoenix Open kan følges på discovery+ og Eurosport 2
  • Torsdag den 8.2.: 22.00 – 02.00
  • Fredag den 9.2.: 22.00 – 02.00
  • Lørdag den 10.2.: 19.00 – 00.00
  • Søndag den 11.2.: 19.00 – 00.00

Anders Sigdal og Andreas Hartø kommenterer.

16. hul på TPC Scottsdale under WM Phoenix Open 2020 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk