PopulærtDP World TourOliver Suhr har kvalificeret sig til Second Stage af Tourskolen

Oliver Suhr har kvalificeret sig til Second Stage af Tourskolen

Oliver Suhr var den eneste af de fire danskere i ugens to First Stage turneringer af Europa Tourens Tourskole, som har kvalificeret sig til Second Stage.

First Stage på Europa Tourens Tourskolen består af otte turneringer, hvoraf nr. 5 og 6 blev spillet i denne uge. De resterede to spilles fra den 9. – 12. oktober inden Second Stage spilles fra den 2. til 5. november i Spanien. Finalen om 25 Europa Tour kort spilles fra den 10. til 15. november på Lumine Golf Club i Spanien. Ved First Stage er der cut efter tre runder, hvorefter alle indenfor syv slag af den sidste adgangsgivende plads klarer cuttet.

I den første uge gik Frederik Dreier, Nicolai Kristensen, Mathias Gladbjerg, Nicolai Tinning og Niklas Nørgaard Møller videre til Second Stage, mens Victor G Østerby og Mikkel Hjorth kvalificerede sig i sidste uge.

Oliver Suhr blev nr. 3 i Italien

Inden finalerunden på Golf Club Bogogno i Italien var Oliver Suhr godt placeret på en delt 3. plads i -13. Med en runde i -3 sluttede han også på en delt 3. plads med Alexandre Rocha fra Brasilien. Leandro Marelli fra Argentina vandt i -19 foran italienske Guido Migliozzi i -18.

Frederik Andersen, Jakob Kollerup og Nikolai Høgh missede cuttet til finalerunden.

Den 53-årige svenske Staysure Tour spiller Magnus P Atlevi, som vandt European Tour Properties Senior Classic tidligere på måneden, er klar til Second Stage efter en delt 20. plads i -8. 51-årige Jarmo Sandelin var også med, men som nr. 33 i -4 er han ude af Tourskolen.

Top-23 og lige gik videre til Second Stage, hvilket blev 24 spillere i -7 eller bedre.

Tourskolen – First Stage, Section C – Bogogno, resultat

Gary Hurley vandt på Frilfrod Heath i England

Der var ingen danskere på Frilford Heath Golf Club i England, hvor top-24 og lige gik videre til Second Stage, hvilket blev 27 spillere i -2 eller bedre.

Gary Hurley  fra Irland vandt i -9 foran fire spillere i -6.

Tourskolen – First Stage, Section C – Frilford Heath, resultat

Gary Hurley – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk