PopulærtDP World TourSuveræne Europa fører 5 - 3 efter første dag af Ryder Cup

Suveræne Europa fører 5 – 3 efter første dag af Ryder Cup

Efter formiddagens fourballs førte USA 3 – 1 over Europa ved Ryder Cup 2018 på Le Golf National, men Thomas Bjørn og Europa blæste til angreb, og tog revanche ved at vinde alle fire foursomes om fredag eftermiddag.

Efter en vindstille formiddag blæste det op, og Europa fik vind i sejlene. Alle fire europæiske hold spillede godt, mens ingen af de amerikanske spillere levede op til deres bedste.

Første gang nogensinde at Europa vinder 4 – 0 i foursomes

Europa vandt alle fire foursomes matcher, hvilket er første gang nogensinde, at Europa har præsteret det. Det er 29 år siden, at Europa vandt alle fire matcher i en session, hvilket var i fredagens fourballs ved Ryder Cup 1989 på The Belfry.

Historisk set er Europa bedre i foursomes end i fourballs, men i 2016 tabte Europa 4 – 0 i fredagens foursomes, som dengang indledte Ryder Cup. Da Europa senest vandt Ryder Cup på Gleneagles i 2014 vandt Europa begge foursomes sessioner med 3½ – ½. I de seneste syv foursomes sessioner siden Ryder Cup 2006 har Europa vundet 20,5 point, mens USA blot har 7,5 point.

Tidligt på runden kom Europa foran i tre af de fire foursomes matcher. Ian Poulter & Rory McIlroy var 2 ned mod Bubba Watson & Webb Simpson efter 3 huller, men efter fire vundne huller i træk fra 6. hul kom Poulter & McIlroy 2 op efter 9 huller.

Henrik Stenson & Justin Rose mod Dustin Johnson & Rickie Fowler var den første match som blev færdigspillet. Stenson & Rose var 5 op efter 11 huller, og det endte med en europæisk sejr på 3&2. Det var syvende gang Stenson & Rose spillede sammen, og det stærke makkerpar har vundet fem af gangene.

Kort efter vandt Ian Poulter & Rory McIlroy med 4&2 over Bubba Watson & Webb Simpson. McIlroy spillede sig op efter han skuffede i formiddagens fourballs med Thorbjørn Olesen.

Sergio Garcia & Alex Noren vandt 5&4 over Phil Mickelson & Bryson DeChambeau, som først så ud til at finde lidt form på bag-ni. Og Mickelson havde nok været bedre i en fourball..

Francesco Molinari & Tommy Fleetwood, som vandt det eneste point til Europa i formiddagens fourballs, var heller aldrig i problemer mod Justin Thomas & Jordan Spieth, hvor det endte med en 5&4 sejr til Molinari & Fleetwood.

Bryson Dechambeau under Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl
En god første dag, men der er langt vej igen

Samlet set var det en god førstedag for Thomas Bjørn og Europa. Efter en lidt skuffende formiddag var de europæiske spillere gode i foursomes, hvor amerikanerne dog helt tydeligt havde problemer i vinden.

Lørdag skal der igen spilles 4 fourballs om formiddagen og 4 foursomes om eftermiddagen inden der er 12 singler på søndag.

Ryder Cup sendes primært på Viasat Golf og Viaplay.dk, men søndagens singler sendes også på TV3 Max. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv eller i denne artikel.

Se en samlet oversigt over alle Ryder Cup artikler på 19hul.dk her.

Ryder Cup, leaderboard

Justin Rose og Henrik Stenson under Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Golf på Djursland

Hotel Fuglsøcentret er ikke kun kendt for sine koncerter. Resortet i Mols Bjerge er også kendt for sine golfkurser. De fuldbefarne golfspillere kan komme...

Herrer: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Yuto Katsuragawa vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship i Japan. Han vandt også turneringen for to år siden, hvor den pga. Covid-19...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk