Challenge TourVictor G Østerby og Mikkel Hjorth er klar til Second Stage på...

Victor G Østerby og Mikkel Hjorth er klar til Second Stage på Tourskolen

Syv danskere var med i ugens to First Stage turneringer af Europa Tourens Tourskole, hvorfra Victor Gebhard Østerby og Mikkel Hjorth kvalificerede sig til Second Stage.

First Stage på Europa Tourens Tourskolen består af otte turneringer, hvoraf nr. 3 og 4 blev spillet i denne uge. De resterede fire spilles de kommende to uger inden Second Stage spilles fra den 2. til 5. november i Spanien. Finalen om 25 Europa Tour kort spilles fra den 10. til 15. november på Lumine Golf Club i Spanien. Ved First Stage er der cut efter tre runder, hvorefter alle indenfor syv slag af den sidste adgangsgivende plads klarer cuttet.

I den første uge gik Frederik Dreier, Nicolai Kristensen, Mathias Gladbjerg, Nicolai Tinning og Niklas Nørgaard Møller videre til Second Stage.

Wittenberg vandt på Ebreichsdorf – Østerby og Hjorth gik videre

De syv danskere var alle med på Golfclub Schloss Ebreichsdorf i Østrig. Top-23 og lige kvalificerede sig til Second Stage, hvilket var præcis 23 spillere i -10 eller bedre.

Inden finalerunden var Victor Gebhard Østerby på en tredelt førsteplads i -14. Med en runde i -2 blev han nr. 3 i -16, mens Mikkel Hjorth blev nr. 12 i -11 ligelgedes efter en runde i -2.

Marcus Helligkilde blev nr. 29 i -6 efter en runde i -1. Søren Schulze Petterson lå til en plads videre efter tredje runde, men efter +1 faldt han tilbage til den delte 29. plads i -6.

En runde i -2 var ikke nok for Peter Launer Bæk, der blev nr. 36 i -5, mens Kristian Rønn Skorstensgaard sluttede som nr. 63 i par efter en runde i +4. Keen Bernberg missede cuttet efter tredje runde.

Amerikanske Casey Wittenberg vandt i -18 foran Aron Zemmer fra Italien i -17.

33-årige Casey Wittenberg har vundet tre gange på Web.com Tour og senest Chitimacha Louisiana Open 2017. Efter en succesfuld amatørkarriere, hvor han bl.a. blev bedste amatør i Masters 2004 med en imponerende 13. plads, har han haft svært ved at etablere sig på PGA Tour. Det er indtil nu blevet til to sæsoner i 2009 og 2013, hvor han ikke formåede at beholde kortet. I 2010 blev han nr. 10 i US Open.

ET Tourskolen, Stage 1 – Golfclub Schloss Ebreichsdorf, resultat

Mikkel Hjorth – Foto: golfsupport.nl
Abbott vandt foran Reitan på Stoke by Nayland

Der var ingen danskere på Stoke by Nayland i England, hvor top-16 og lige gik videre til Second Stage, hvilket blev 16 spillere i +3 eller bedre.

Jamie Abbott fra England vandt i -8 foran den norske amatør Kristoffer Reitan i -7.

ET Tourskolen, Stage 1 – Stoke by Nayland, resultat

Kristoffer Reitan – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk