RejserGolf- og rejseoplevelserOg stormen sused' og gjord' halløj imellem Esbjerg og Fanø. Rejseoplevelser fra...

Og stormen sused’ og gjord’ halløj imellem Esbjerg og Fanø. Rejseoplevelser fra Vadehavet og omegn (1)

Onsdag i uge 42. Turen skulle være gået til Flensborg og Travemünde, men på Vejlevejen kommer der et stormflodsvarsel for de østvendte kyster, og så bliver kursen ændret til Fanø.

”Til Fanø? Ja, det kommer I ikke ved at køre nordpå! Man kommer til Fanø ved at tage færgen fra Esbjerg. Hvis altså der er vand nok i sejlrenden!”

GPS’en har ledt den blå Fiesta på afveje, men heldigvis er der hjælp at hente hos en esbjergenser i vejkanten.

”Fortsætter I ligeud, kommer I til Oksbøl. Vil I til Fanø, skal I vende om og så tage den første vej til højre. Når I kommer ned til havnen, vil jeg anbefale jer til at stille bilen og ombord.  I kan leje en cykel i Nordby. Fanø er ikke ret stor. Der er kun 12 kilometer fra Nordby Havn til Sønderho.”

Tak for rejsevejledningen. Vi finder færgelejet, men selv om også Henrik Cavling, Danmarks første egentlige journalist, allerede i 1903 reklamerede for at cykle Fanø rundt, så vælger vi at tage bilen med til Fanø. DMI varsler godt nok ikke stormflod for de vestvendte kyster, men der er mørke skyer i horisonten, og er der vand nok i sejlrenden, når stormen fra øst kommer til Fanø? Man må nok hellere spørge en fannik.

”Jow, der kom’ kanskje en bette wind i awten, å når æ wånj’ forswind’ i mojn formiddaw, så blyver Fenja och Menja nok i haan.”

Fotografen oversætter, hvad fanniken siger. Der bliver storm til aften, men når der bliver lavvande i morgen formiddag, så bliver Fanølinjens to færger nok i havn.

Ikke alene forstår fotografen fanømål, hun er også hjemme i nordisk mytologi.

”Færgerne, som går i pendulfart mellem Esbjerg og Fanø, er opkaldt efter to jættepiger, som Kong Frode forsøgte at få til at male rigdom og lykke på sin magiske kværn, Grotte. Pigerne følte sig imidlertid groft krænket af den mandschauvinistiske, enerådende konge, og som hævn malede de død og ødelæggelse over ham. Så ku’ han lære det!”

Overfarten fra Esbjerg til Nordby varer 12 minutter. Fra færgelejet til Madsens Galleri tager det 12 minutter, hvis man går. Tager man bilen og sætter GPS’en til, tager det også 12 minutter, men så ser man til gengæld alle byens krogede gader og stræder undervejs.

Denne efterårsferiedag er Madsens Galleri desværre lukket. Det står der på galleriets hjemmeside.

”Man skal ikke nødvendigvis tro på alt, hvad der står på nettet. Hjemmesider er sjældent opdaterede. Måske er der alligevel åbent”, siger rejseskribenten håbefuldt til fotografen, der ud over dialekter også er god til danglish. ”Det sounds som a good idea. I’m with.”

Galleriet ligger på Niels Engersvej midt mellem Realen og Tacobørsens mobile køkken, hvor Daneal za Thluai regerer denne oktoberdag.

De tre kulturinstitutioner har så vidt vides ikke noget at gøre med hinanden, men alle tre nyder godt af synergieffekten.

Ifølge Realens velfungerende hjemmeside kan man få ”kulturoptankning, der vil noget” indenfor ”rockkoncerter, blues, standup, børne- og familieunderholdning, foredrag, kunstudstillinger, fællessang med fri entré, osv., osv.” Med det repertoire skule det være mærkeligt, hvis ikke alle fannikerne tanker kultur i Realen på et eller andet tidspunkt.

Oversættes hjemmesidens musikalske forskræp til real info, så betyder det optræden af Linda P og Pauline i oktober, Chief 1 og Ester Brohus i november og Alberte Winding og Andreas og Dodo and the Dodos i december.

Fotografen har opdaget en plakat på Realens husmur.

”Der var bogreception i Madsens Galleri i lørdags. Øv bøv! Der var ellers gratis vin. Og Madsen signerede sin bog.”

Rejseskribenten kigger optimistisk på sit ur. ”Det er onsdag den 18. i dag. Vi er kun fire dage for sent på den. Måske er der stadig en sjat vino tilbage.”

Det viser sig, at der ikke alene er åbent i Madsens Galleri, der er også vino tilbage i galleriet, mucho vino, og efter lyden at dømme er bogreceptionen, som begyndte i lørdags, langt fra ovre. Snakken er flerstemmig, men én stemme løfter sig over de andre.

”Nej, jeg var ikke specielt god til at spille guitar! Og heller ik’ til at syng’, men folk var alligevel vilde med vores rok og rul. Da så spillemandens rygstykker begyndte at gøre nas sidste år, blev han sgu nødt til at tage en slapper.”

De nyankomne gæster sætter sig ved det lille runde bord. Snakken har i mellemtiden fået fokus på golf, og Madsen underholder med anekdoter fra den gang, han stort set hver dag spillede 18 huller i Fanø Vesterhavsbads Golfklub, Madsens hjemmebane og landets eneste links golf.

”Jeg gik ind i mellem banen i par eller bedre, og til sidst ku’ jeg ik’ komme længere ned.” Madsen tænder en ny cigaret. ”Handicap 5. Så kan man ik’ komme længere ned. Med mindre altså man begynder at spille turneringer. Er der mere hvidvin?”

En servitrice kommer ilende med en flaske hvidvin få sekunder senere og skænker op i Johnnys glas med isterninger.

”Men det sjoveste jeg har oplevet på en golfbane, det var sgu, da jeg spillede med John Daly i Himmerland,” griner Johnny i skægget. ”Han ligner mig ret meget, bortset fra, når han spiller golf. Han slog et jern ud i modvinden på 1. tee. Hva’ gi’r du? 30 meter længere end mig. Og jeg brugte driveren! Vildt!”

Den kreative direktør for både Madsens Galleri og Realen, Jeanett Exner, vender sig rundt og råber noget til servitricen. Måske kan hun ikke se noget kreativt i Madsen golfhistorier, eller også har hun hørt dem før.

Inuitterne har et udtryk for ”at få et smukt ansigt”, sâgigsisimârnarpok. Hører man en sjov historie, smiler eller ler man, og så bliver ansigtet smukt. Når man smuglæser lidt i Madsens nye bog, begynder man uvægerligt at grine lidt for sig selv. Måske er det forfatterens hensigt med ”Tilværelsen blev min skæbne”. At få folk til at vende den smukke side udad noget oftere.

”Nå, men, altså, sidste år stoppede festen.” Madsen har skiftet emne og fortæller om, hvorfor han har aflyst alle koncerter i 2023.  ”Jeg skal ikke risikere noget med den diskusprolaps. Så jeg nøjes med at male lidt. Og skrive lidt.”

Da Madsen har fået ild i en ny cigaret, får han et eksemplar af ”Tilværelsen blev min skæbne” stukket i hånden. Madsen har på forhånd skrevet ”Stor hilsen” og sat sit navnetræk på side 3, så nu behøver han kun at skrive ”Til Boje” eller ”Til Lykke” øverst.

Til lykke med bogen, og farvel og tak for vino og rigtigt godt selskab. Vi skal sydover til Sønderho og tilbage til Nordby inden aften.

De 12 kilometer fra Nordby til Sønderho går forbi en gammel hollandsk vindmølle, som ligner Dybbøl Mølle til forveksling. Lidt længere nede ad vejen skiltes der med Sønderho Kirkegård og Søfartsmonument.

Midt på kirkegården står en bronzeskulptur af en kvinde og to børn. Den store dreng spejder ud over havet, mens kvinden forknyt ser i samme retning, og den lille pige kigger på kvinden med nedadhængende mundvige. Et stærkt symbol på ”Enkernes by”, som Sønderho engang blev kaldt.

Rundt om Mathilius Schack Elos skulpturgruppe står en række mindesten.  En af dem beretter om skibskatastrofen i 1825, hvor fyrre kvinder fra Sønderho mistede en ægtemand og hundrede børn en far.

Sønderho. Kirke, Kunstmuseum, Kro og Kåver

Sønderhos nuværende kirke fra 1772 ligger flere hundrede meter fra dens kirkegård. Kirken har som Nordby Kirke en ganske usædvanlig arkitektur. Ikke mindst indendøre.

Fra det lave, fladloftede kirkeskib hænger der ikke mindre end femten modelskibe! Tolv handelsskibe, en fregat, et fyrskib og en redningsbåd. De fleste skåret af søfolk, da de gik i land og blev der. Og på gulvet ligger der flere gravsten, bl.a. Skipper Møllers fra 1780, hvor der er der afbildet to sømærker.

Fra den første kirke i Sønderho Kirke, der ifølge præstetavlen blev opført i 1500-tallet, har man bevaret to interessante rygstykker, hvor man kan se, at ikke alle sønderhoninger gik op i, hvad præsten prædikede. I stolestaderne – kirkebænkene med rygstykke og låge – var det åbenbart muligt at snitte skibe og sømærker på bagsiden af rygstykket foran, uden at pastoren eller kirketjeneren opdagede det.

I en Guide til Fanøs historie kan man om rygstykket til højre læse, at der ”oven over initialerne og årstallet ses tre kåvere … sønderhoningernes betegnelse for de særlige sømærker, som tidligere var opstillet på land  … for at vise de søfarende vej ad Grådyb og Knudedyb til henholdsvis Nordby, Sønderho og Ribe.”

For at sejle til og fra Fanø var det altafgørende at vide, hvor sejlrenden præcist lå. Indtil år 1900 krævede det to pejlemærker at navigere sikkert i havn for de søfarende. Ét i klitterne tæt på havet, og et andet inde i landet, gerne på det højeste punkt, man kunne finde.

Et sømærke, der er placeret lidt inde i landet, er for sønderhoningerne en kåver og for søens folk i øvrigt en båke. I dag er der kun en enkelt kåver tilbage på Fanø. Den finder man ovenfor Sønderho Skole, der nu om stunder fungerer som børnehus. Sømærket har stået på denne plads i præcis 400 år og omtales kun som Æ Kåver. Det yderste sømærke blev revet for godt 100 år siden.

Det er blevet tid til kaffe og blødt brød. Det er den kongeligt privilegerede Sønderho Kro leveringsdygtig i. Man finder kroen i læ af klitterne to minutters bilkørsel fra Æ Kåver. Buk hovedet, hvis du måler mere end halvanden meter og vil ind ad hoveddøren uden at få en bule i panden.

Indenfor har man bevaret et interiør, som ligner noget fra dengang kroen blev indviet i 1722. En lavthængende, tværgående bjælke er også bevaret og er derfor omvundet med tykt, blødt stof, så gæster, der rager mere end omkring 175 cm i vejret, ikke støder hovedet og får en (ekstra) bule i panden.

Karnappen over Sønderho Kro var i 35 somre Julius Exners atelier (foto fra 1890)

Siden midten af 1800-tallet har billedkunstnere flokkedes i Sønderho, danske som tyske og svenske, dog uden at skabe en kunstnerkoloni, som man kender det fra Fynboerne og Skagensmalerne. En af de første kunstmalere, der kom til Fanø, var Julius Exner, som fra 1877 til 1910 indlogerede sig med familien på Sønderho Kro, hvor han oprettede et atelier for hele sommeren i karnappen.

I 1926 skrev en journalist ved navn Jørgen Bast under sit nom-de-plume Kammerjunker Lassen i BT, at der ”efter sigende findes 4000 Malere i Danmark – og man har et umiddelbart indtryk af, at de 2000 har slået sig ned i Sønderho (…). Nede i Strandkanten arbejder Prof. Aug. Wilckens i et improviseret Lærreds Atelier med nøgen Model (…). Længere henne maler Genforenings-Kunstneren Dohm gamle Skuder (…). Inden vi er nået til Klitpavillonen har vi passeret Luplau-Janssen, Rohde og den svenske Maler Forsberg. Den danske Natur og den danske Kvinde kan saaledes glæde sig ved at blive gengivet gennem mange Temperamenter,” jf. Fanøposten 31.7.2023.

Julius Exner, Sangtime i Sønderho, 1896, (t.v.). August Wilckens, Portræt af Anna Brinch, 1900 (t.h.)

Fanø Kunstmuseum holder til i en fredet bygning fra 1868, hvor der oprindeligt solgtes købmandsvarer og skibsproviantering. De seneste 30 år har der været kunst i købmandsgården. Samlingens 1250 værker har alle en tilknytning til Fanø, lige fra Julius Exners romantisk-realistiske genrebilleder til postmoderne værker af tekstilkunstneren Lotte Kjær og grafikeren Marie Louise Exner, Julius Exners tipoldebarn, som i øvrigt har bosat sig på Fanø.

Kurateringen på Fanø Kunstmuseum er interessant, ikke mindst i lokalerne, hvor Lotte Kjærs håndstrik i fanøfarver hænger ned fra loftet. De lange, lette gevandter liver op og spiller fint sammen med de alderstegne oliemalerier på væggene.

Vejrudsigten siger regn og stærk blæst i morgen, så skal fotografen nå at tage fotos fra Fanø Vesterhavsbads Golfklub uden regndråber på linsen, må vi hellere se at komme afsted.

Anden del i serien kan læses her.

Tekst: Kim Boje

Fotos: Annemarie Slej og Kim Boje, undtagen foto af Exners atelier på Sønderho Kro, 1890, Historisk Atlas (fotograf ikke angivet)

BONUS INFO

Destination Vadehavskysten, https://www.vadehavskysten.dk/

FANØLINJEN

NORDBY

SØNDERHO

GOLF

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Lexi Thompson indstiller karrieren

29-årige Lexi Thompson har offentliggjort, at hun efter 2024 sæsonen indstiller karrieren som fuldtidsprofessionel. Det afslørede hun i en video på Instagram, som kan...

Herrer: Penge- og pointranglister, 27. maj 2024

Nacho Elvira vandt Soudal Open foran bl.a. Niklas Nørgaard, der havde et putt for at komme i omspil om sejren, men han kan glæde...

Sat op til succes

De fem nyeste artikler på 19hul.dk