CoronavirusNye datoer for OL i Tokyo er fastlagt

Nye datoer for OL i Tokyo er fastlagt

I sidste uge blev OL 2020 i Tokyo udsat pga. coronavirus pandemien, og nu er der sat nye datoer for det kommende sommer OL. Trods udsættelsen hedder det stadig Tokyo 2020, selvom det bliver afholdt i sommeren 2021.

OL bliver afholdt fra den 23. juli – 8. august 2021, hvilket ret præcist er et år efter den oprindelige dato fra den 24. juli – 9. august 2020. De Paralympiske Lege afholdes fra den 24. august – 5. september 2021.

Detaljer for golfturneringerne er ikke offentliggjort

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår damernes og herrernes golfturneringer skal spilles, ligesom vi ikke kender detaljerne for kvalifikationen, men det bliver formentlig som i år. I år skulle herrernes golfturnering spilles fra den 30. juli – 2. august og damernes fra den 5. – 8. august.

Reglerne for kvalifikation har været, at top-15 på verdensranglisten for henholdsvis damer og herrer kvalificerer sig til OL, dog maksimalt fire spillere fra samme land. Derefter kvalificerer de følgende på verdensranglisten sig til OL, medmindre der allerede er to eller flere spillere kvalificeret fra samme land. Et land som Danmark kan dermed som udgangspunkt kan have to damer og to herrer i golfturneringerne.

I år var herrernes kvalifikation sat til at blive afsluttet med verdensranglisten pr. den 22. juni 2020, mens damernes kvalifikation afsluttes den 29. juni, og det vil så formentlig også blive rykket et år.

Golf gjorde comeback ved OL 2016 i Rio 

På IOC’s 2009 kongres i København blev golf stemt ind som sportsgren ved OL 2016 og 2020. Golf var også på OL programmet i år 1900 og 1904, så golfsporten gjorde comeback efter 114 års fravær.

Det er også blevet bekræftet, at golf er på programmet i 2024, hvor Paris er vært. Til den tid skal golfturneringerne spilles på Le Golf National, hvor Thomas Bjørn og Europa vandt Ryder Cup 2018.

Justin Rose vandt herrernes turnering i Rio 2016, mens Inbee Park vandt damernes turnering.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 6. maj 2024

Adrian Otaegui vandt sin femte DP World Tour sejr og nærmer sig igen top-100 på verdendsranglisten, mens Taylor Pendrith nu er nr. 58 efter...

Bjørn, Olesen og timevis af golf med verdens bedste fra USA

discovery+ sender fra hele tre turneringer i USA i denne, så der er mulighed for at følge verdenseliten samt to danskere de kommende dage....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk