AnbefaletGolf bliver også en del af OL i 2024

Golf bliver også en del af OL i 2024

IOC’s kongres har vedtaget, at golfsporten fortsætter som OL-sportsgren frem til og med 2024, hvor OL skal afholdes i Paris.

Tilbage i juni kom IOC Executive Board med en anbefaling om, at alle 28 sportsgrene fra OL 2016 i Rio fastholdes frem til og med OL 2024.

Den indstillingen er blevet vedtaget på IOC’s kongressen i Peru, så golfsporten er også på programmet i 2024. Værtsbanen bliver Le Golf National, hvor Thomas Bjørn er Ryder Cup kaptajn i 2018.

OL 2024 i Paris og OL 2028 i Los Angeles

På IOC’s kongressen blev Paris valgt som værtsby for OL 2024, mens Los Angeles bliver vært i 2028. Det er første gang siden 1921, at man har valgt to værtsbyer på samme tid.

Hvilke sportsgrene der er på programmet ved OL 2028 besluttes først efter OL 2020 i Tokyo. Værtsbyen Los Angeles har dog allerede sat navn på den potentielle bane for golfturneringen, og det bliver Riviera Country Club, hvis altså golf er på programmet.

Riviera Country Club er vært for PGA Tour turneringen Genesis Open, som indtil i år hed Northern Trust Open. Banen har bl.a. også været vært for en US Open og to gange US PGA Championship.

OL 2020 afholdes i Tokyo

OL 2020 afholdes i Tokyo, hvor golfturneringerne skal spilles på Kasumigaseki Country Club.

Det valg var ikke uden problemer, da det er en privat bane, hvor de kvindelige medlemmer ikke havde samme rettigheder som mændene. Det problem er dog løst, da damer og herrer nu har fået lige rettigheder i klubben.

Golf gjorde comeback ved OL 2016 i Rio 

På IOC’s 2009 kongres i København blev golf stemt ind som sportsgren ved OL 2016 og 2020. Golf var også på OL programmet i år 1900 og 1904, så golfsporten gjorde comeback efter 114 års fravær.

Justin Rose vandt herrernes turnering i Rio, mens Inbee Park vandt damernes turnering.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk