PopulærtDP World TourNiklas Nørgaard Møller i top-10 da Rozner vandt Mauritius Open

Niklas Nørgaard Møller i top-10 da Rozner vandt Mauritius Open

Antoine Rozner vandt sin tredje DP World Tour sejr i AfrAsia Bank Mauritius Open, hvor Niklas Nørgaard Møller blev bedste dansker. Se højdepunkter fra Rozners finalerunde i videoen ovenfor.

Rasmus Højgaard vandt den seneste udgave i 2019, men han  havde fravalgt at deltage, og forsvarede ikke sin titel.

Inden finalerunden var Christoffer Bring nr. 11 i -7 og Niklas Nørgaard Møller nr. 13 i -6. Niklas Nørgaard Møller afsluttede med en runde i -3, som gav en 9. plads i -9, mens Christoffer Bring gik +3 og faldt tilbage til en 20. plads i -4.

Niklas Nørgaard Møller – Foto: golfsupport.nl

Thomas Bjørn var fint med de første dage, men +6 i tredje runde sendte ham tilbage i feltet. Med en finalerunde i -3 blev han nr. 49 i +3.

John Axelsen og Lucas Bjerregaard missede cuttet, med mindst mulige margin, da de var ét slag fra cutgrænsen i par efter anden runde.

Der blev spillet på Mont Choisy Le Golf, som Kim Boje skrev om før den åbnede i 2017. Med blot 1 mio. € i præmiesum var det en meget lille turnering.

Rozner vandt med fem slag

Inden finalerunden førte Antoine Rozner i -14 foran Julien Brun i -12 og Oliver Bekker i -11.

Antoine Rozner gik -5 og vandt i -19 foran Alfredo Garcia-Heredia i -14 og Julien Brun i -12.

29-årige Antoine Rozner har nu vundet tre DP World Tour sejre, da han vandt Golf in Dubai Championship 2020 og Commercial Bank Qatar Masters 2021. Han vandt to Challenge Tour sejre i 2019.

Det var årets sidste turnering på DP World Tour. Den 13. – 15. januar er der Hero Cup med bl.a. Rasmus Højgaard efterfulgt af Rolex Series turneringer i i Abu Dhabi og Dubai.

AfrAsia Bank Mauritius Open, resultat

Christoffer Bring – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

29 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge, og det er den talentfulde danskers anden Challenge Tour sejr på godt en måned, da han vandt Kolkata...

Golf på Djursland

Hotel Fuglsøcentret er ikke kun kendt for sine koncerter. Resortet i Mols Bjerge er også kendt for sine golfkurser. De fuldbefarne golfspillere kan komme...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk