Next Golf TourNick Carlson vandt Next Golf Tour på Innisbrook efter drama

Nick Carlson vandt Next Golf Tour på Innisbrook efter drama

Med bl.a. et holet slag fra 270 meter efter et drop vandt Nick “Bump” Carlson den sjette og sidste regulære Next Golf Tour turnering inden sæsonfinalen. Trackman turneringen med en førstepræmie på 50.000 $ blev spillet på Innisbrook Copperhead med den berømte og berygtede “Snake Pit” afslutning. Se interview og højdepunkter fra hans runde i videoen ovenfor.

Amerikanske Nick Carlson var i -7 og førte turneringen med ét slag da han på 16. hul slog sit drive i vandet. Han måtte tage et drop og fra 296 yards, ca. 270 meter, holede han for birdie! Next Golf Tour kalder slaget for det bedste virtuelle golfslag nogensinde, og det kan ses i videoen ovenfor efter 5:25 min.

27-årige Nick Carlson lavede også en birdie på 17. hul og vandt i -9 foran finske Kim Koivu i -7, mens svenskerne William Östlund og Anton Kiddy Nilsson delte 3. pladsen i -6.

Jacob Jørgensen, Michael Højer, Phillip Sillesen Nilsson og amatøren Mathias Thybo blev bedste danskere på en delt 18. plads i -4.

Der var 524 deltagere fra 35 lande, som spillede om en samlet præmiesum på 202.400 $ heraf 20.000 $ i sidepræmier såsom nærmest pinden, længste drive og video-opslag på Instagram.

Sæsonfinalen begynder den 8. marts

Sæsonfinalen med top-100 og lige fra Order of Merit ranglisten spilles fra den 8. – 16. marts på Concession Golf Club.

Der spilles om 100.000 $ i sæsonfinalen, hvoraf vinderen får 30.000 $, og man skal slutte i top-10 for at få del i præmiesummen. Derudover er der en bonus til top-10 på Order of Merit med 2.000 $ for en 10. plads og 15.000 $ til vinderen af Order of Merit. Den bedste herre-spiller får også invitationer til tre Challenge Tour og én DP World Tour turnering i 2024.

Den bedste kvinde får medlemskab af den amerikanske ANNIKA Women’s All Pro Tour (WAPT) med gratis entry til tre turneringer. Tre kan slutte højest og det er svenske Emma Thorngren (nr. 13 på Order of Merit), Patricia-Isabel Schmidt fra Tyskland (nr. 74) og Fie Olsen (nr. 88).

Next Golf Tour 6: Innisbrook Copperhead, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk