AnbefaletMickelson betaler $ 1 mio. tilbage efter insiderhandel

Mickelson betaler $ 1 mio. tilbage efter insiderhandel

Siden 2014 har det været kendt, at Phil Mickelson var involveret i en stor sag om insiderhandel i USA. For hans vedkommende er sagen nu slut, uden at der blev rejst tiltale.

Mickelson har frivilligt accepteret at tilbagebetale godt $ 1 mio., som han tjente på insiderhandel i 2012. En gevinst der blev brugt til at afbetale en spillegæld hos en storgambler.

Det skal understreges, at Mickelson således ikke er tiltalt for at have gjort noget forkert. Bortset fra at have fulgt et råd baseret på fortrolig viden, som er videregivet ulovligt.

Bestyrelsesformand gav viden til storgambler
Sagens hovedpersoner er den tidligere bestyrelsesformand for firmaet Dean Foods, Thomas Davis, samt den Las Vegas baserede storgambler William Billy Walters. Sidstnævnte er kendt for videnbaseret gambling på sportsresultater baseret på statistiske analyser. Af nogen er han blevet kaldt verdens mest succesfulde gambler.

De amerikanske myndigheder har i denne uge tiltalt de to for at have tjent mere end $ 40 mio. på insiderhandel. Kort fortalt ved at Thomas Davis, der skyldte penge til William Billy Walters, havde videregivet fortrolige informationer om primært Dean Foods.

Thomas Davis erkendte sig skyldig i mandags, mens William Billy Walters nægter sig skyldig i sagen. Sidstnævnte blev anholdt onsdag, og løsladt mod kaution torsdag.

Mickelson brugte gevinst til at betale spillegæld
Ifølge den amerikanske børsmyndighed, SEC, havde Phil Mickelson oparbejdet en spillegæld hos William Billy Walters. Efter råd fra Walters købte Mickelson aktier i Dean Foods, hvilket gav ham en gevinst på $ 931.000. Penge der blev brugt til at betale en del af hans gæld, skriver Golf Digest.

Med renter er det blevet til $ 1,03 mio. svarende til kr. 6,83 mio. som Mickelson nu betaler tilbage. Dermed er sagen slut for Mickelsons vedkommende.

I maj 2014 indrømmede Mickelson på et pressemøde under Memorial Tournament, at han var en del af en FBI undersøgelse om insiderhandel.

Mickelson beklager og tager ansvaret 
Phil Mickelsons managementfirma har udsendt en skriftlig pressemeddelelse, hvori han beklager sagen. Mickelson tager det fulde ansvar for at være blevet en del af sagen, men ønsker ikke at udtale sig yderligere.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 4. november 2024

Charley Hull vandt den individuelle turnering ved Aramco Team Series Presented by PIF –  Riyadh foran Nicole Broch Estrup på 2, pladsen. Med det...

20-årig blev ramt under Pro-Am efter PGA Tour debut, og har mistet synet

20-årige Jeffrey Guan regnes som ét af de største golftalenter i Australien, og selvom han har mistet synet på sit venstre øje, så drømmer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk