AnbefaletMatt Wallace vandt onsdagens par-3 turnering

Matt Wallace vandt onsdagens par-3 turnering

Matt Wallace vandt den traditionsrige par-3 turnering op til Masters, hvor både Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard var med.

Wallace vandt efter omspil mod Sandy Lyle, som man kan se det i videoen ovenfor. Tryk på højtaleren i højre hjørne af videoen for at få lyd på.

I 2018 var det de levende legender Tom Watson, Jack Nicklaus og Gary Player som var i rampelyset med dengang 68-årige Tom Watson som vinder, mens den i 2017 blev aflyst pga. dårligt vejr.

Matt Wallace vandt efter omspil mod Sandy Lyle

Som tidligere var det også legender som Tom Watson, Jack Nicklaus og Gary Player der fik mest tv-dækning.

Længe inden de begyndte havde 61-årige Sandy Lyle, der vandt Masters 1988, gået en runde i -5. Og efter tv-dækningen var afsluttet kom Made in Denmark 2018 vinderen Matt Wallace også rundt i -5 efter bl.a. en hole-in-one på 8. hul, så de to var i omspil om sejren.

Nu skal Matt Wallace så forsøge at blive den første nogensinde, som vinder par-3 turneringen og Masters i samme år. Og forsøge at blive den første som vinder Masters i sin debut siden Fuzzy Zoeller i 1979. 11 spillere har vundet par-3 turneringen og Masters i karrieren, men ikke samme år. Sandy Lyle har vundet par-3 turneringen to gange tidligere i 1997 og 1998.

Amatøren Devon Bling, der er med i Masters efter sin 2. plads i US Amateur Championship sidste år, var også tæt at komme med i omspillet, men han brugte tre putts på sidste hul, så han delte 3. pladsen med Bubba Watson og Martin Kaymer.

69-årige Tom Watson blev delt nr. 9 i -2, mens Gary Player blev nr. 18 i +1.

Thorbjørn og Lucas lod caddien spille med

Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard deltog begge i par-3 turneringen og spillede sammen. Begge lod deres caddies spille med, så de fik ikke noteret en score.

I par-3 turneringen har en del spillere deres børn, anden familie eller venner som caddie. Hvis caddierne får lov til at lå et slag undervejs, så står spilleren nederst på leaderboardet som NS (Not Scored). Blot 19 af deltagerne spillede deres egen bold i hul på hele runden, mens resten står som NS.

Fire holes-in-one

Der var fire holes-in-one under par tre turneringen. Shane owry præsterede det på 2. hul, Mark O’Meara på 5., Devon Bling på 7. og som nævnt Matt Wallace på 8. hul. De fire kan slag kan ses nedenfor:

Watch All the Aces from the Par 3 Contest

Watch all the aces from Wednesday’s Par 3 Contest at Augusta National.

Slået op af Masters Tournament i Onsdag den 10. april 2019

På de øvrige fem huller blev tættest pinden konkurrencen vundet på mindre end 63,5 cm.

Færre deltagere – kun feltet og tidligere vindere

Frem til 2017 var der ganske mange deltagere i par-3 turneringen, men man ændrede reglerne, så rækken af såkaldte honorary invitees ikke længere kunne deltage. Par-3 turneringen er således nu kun for spillerne i feltet samt tidligere vindere af Masters.

De særligt inviterede, honorary invitees, til Masters er alle tidligere vindere af US Open, The Open og US PGA Championship samt alle tidligere vindere af US Amateur. De er fortsat meget velkommen til Masters, men kan ikke længere deltage i par-3 turneringen og kan heller ikke spille træningsrunder på Augusta National.

Nogle fravælger at deltage

Det er valgfrit for spillerne, om de vil deltage i turneringen. Nogle fravælger således at deltage for at fokusere på selve Masters, for selvom det er en hyggelig og afslappet stemning, så kan det også virke forstyrrende.

Spillere som Tiger Woods, Phil Mickelson og Justin Rose deltog således ikke i år.

Masters – Par-3 turneringen, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk