AnbefaletMatt Wallace: - The Højgaards vinder majors, og jeg vil gerne være...

Matt Wallace: – The Højgaards vinder majors, og jeg vil gerne være caddie

32-årige Matt Wallace vandt sin første PGA Tour sejr i Corales Puntacana Championship med ét slag foran Nicolai Højgaard. Efterfølgende uddelte den firdobbelte DP World Tour vinder store roser til Nicolai og Rasmus Højgaard, som han gerne går caddie for, når han selv har indstillet karrieren.

Da Matt Wallace var færdig med sin finalerunde førte han i -19 foran Nicolai Højgaard og Sam Stevens i -17, men begge manglede de to sidste huller. Matt Wallace nåede at tænke, at det så rigtig godt ud, men da Nicolai lavede birdie på 17. blev han bekymret for et omspil.

– Jeg siger jer, den fyr kan komme til at vinde flere majors. Ham og hans bror Rasmus, dem kommer I til at høre om i meget, meget lang tid. At han kommer her og leverer den præstation med en mulighed for at vinde på 18. De fyre kommer seriøst til at være imponerende, sagde Matt Wallace på sit pressemøde efter sejren.

– Man vil gerne have Højgaards på Ryder Cup holdet

Og Matt Wallace var slet ikke færdig med at rose Højgaard tvillingerne, for han talte også uopfordret om dem, da der blev spurgt til Ryder Cup:

– Højgaards kommer helt sikkert i betragtning og til at kæmpe om pladser på holdet. Man vil gerne have dem på sit hold. Luke (Donald, red.) vil helt sikkert gerne have dem på holdet med den måde de rammer bolden, sagde Matt Wallace.

– Jeg vil gerne være caddie, når jeg stopper med at spille

Matt Wallace gav Nicolai Højgaard et knus inden præmieoverrækkkelsen, hvilket han også blev spurgt til på pressemødet:

– Vi er fra Europa, og jeg har spillet en del med Nicolai. Jeg kender ham og Rasmus rigtig godt. Jeg fylder snart 33 år, de er 22, og man har en fyr der bliver nr. 2 i én af sine første PGA Tour turneringer, sagde Matt Wallace der gerne går caddie:

– Jeg vil gerne være caddie for ham, når jeg stopper med at spille, for de fyre kommer til at tjene masser af penge og vinde mange turneringer, Ja, jeg ville bare vise min respekt, for jeg ved han vil være skuffet, for sådan er han. Vi har tilbragt en del tid sammen og talt om golf, og jeg kan virkelig godt lide hans attitude, så jeg ville bare lige være der inden vi skulle alt muligt andet.

Wallace var tæt på Ryder Cup 2018

I 2018 vandt Matt Wallace tre sejre heriblandt Made in Denmark i Silkeborg, og selvom han havde fire sejre på 16 måneder, så fik han ikke ét af Thomas Bjørns fire Wild Cards til Ryder Cup 2018. Thomas Bjørn valgte fire med stor Ryder Cup erfaring, og det med succes, da de bidrog stort til sejren.

Med PGA Tour sejren melder Matt Wallace sig ind i kampen om en plads på Ryder Cup holdet i år, men igen skal han nok spille sig til en plads og ikke forvente et wild card. Matt Wallace spillede for Storbritannien og Irland ved Hero Cup i januar, hvor Nicolai Højgaard og Kontinentaleuropa vandt.

Lars Larsen og Matt Wallace efter sejren i Made in Denmark 2018 – Foto: Peter Damgaard / 19hul.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk