PopulærtDP World TourLevy vandt Porsche European Open efter omspil

Levy vandt Porsche European Open efter omspil

Efter næsten ti timers forsinkelse pga. tåge om morgenen de første dage, så var Porsche European Open afkortet til 54 huller. Alexander Levy vandt efter omspil mod Ross Fisher.

Lucas Bjerregaard var eneste dansker i finalerunden. Efter en runde i -2 rykkede han syv pladser frem til en 39. plads i -7.

Inden finalerunden førte Alexander Levy med fire slag i -17, da han havde lavet 17 birdies og 19 pars i de første to runder. Hans første bogey kom på 1. hul i finalerunden, hvor han var noget mere svingende med syv birdies og fem bogeys for en runde i -2. Heriblandt to bogeys på de sidste 3 huller.

Derimod var Ross Fisher noget mere velspillende, da han gik en bogeyfri runde i -7. Fisher lavede kun én bogey i de tre runder, hvilket var på 18. hul i første runde.

Han indhentede Levy i -19, så de to skulle i omspil om sejren. Omspillet blev afgjort på banens 18. hul, som de delte med pars i første forsøg, inden Alexander Levy vandt med en birdie i andet forsøg.

Svenskerne Robert Karlsson og Michael Jonzon delte 3. pladsen i -16 foran Bernd Wiesberger i -15 og Martin Kaymer på 6. pladsen i -14.

Kaymer skal nu videre til Ryder Cup sammen med Thomas Pieters, der blev nr. 57 i -5. Den forsvarende mester Thongchai Jaidee blev nr. 20 i -11.

Levys tredje sejr på Europa Touren
Det var 26-årige Alexander Levys tredje sejr på Europa Touren. Hans første var ved Volvo China Open 2014 og samme år vandt han også Portugal Masters.

Porsche European Open, resultat

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk