Korn Ferry TourGrayson Murray vandt Nationwide Children’s Hospital Championship

Grayson Murray vandt Nationwide Children’s Hospital Championship

De førende faldt tilbage, og så vandt Grayson Murray sin første turnering på Web.com Tour. Efter seks top-10 placeringer i den regulære sæson sluttede han i top-25 på pengelisten, så han var allerede sikker på et PGA Tour kort.

22-årige Grayson Murray vandt i -12 efter en finalerunde i -3 foran Cameron Smith i -11.

Martin Flores, der førte med tre slag efter tredje runde, gik en skuffende finalerunde i +3, så han sluttede på en delt 3. plads i -10. Værre gik det for Tag Ridings, der faldt fra en 2. plads til en 12. plads efter en runde i +4.

Kiradech Aphibarnrat og Gonzalo Fdez-Castano delte 24. pladsen i -4, Thomas Aiken blev nr. 29 i -3 og Camilo Villegas nr. 34 i -2.

Sebastian Cappelen deltog, men missede cuttet.

Ugens turnering var den næstsidste i Web.com Tour Finals. Den sidste er Web.com Tour Championship, som spilles efter en uges pause fra den 6. oktober.

Nationwide Children’s Hospital Championship, resultat

Mere om Web.com Tour Finals
Kort fortalt spiller top-75 fra Web.com Tour med nr. 126 – 200 på PGA Tourens FedExCup rangliste. Alle, bortset fra top-25 i de regulære Web.com Tour sæson, starter fra nul. For de fleste er det således alene indtjeningen i de fire Finals turneringer, som er afgørende for, om man får et PGA Tour kort.

Selvom man misser cuttet, så er man langt fra ude, da blot ét enkelt topresultat i de fire turneringer kan være nok til et PGA Tour kort. En enkelt udelt 4. plads eller bedre vil formentlig være nok til et PGA Tour kort.

Top-25 i den regulære Web.com Tour sæson er sikre på deres PGA Tour kort. De 25 fortsætter med deres egen pengeliste, hvor indtjeningen fra den regulære sæson og Finals lægges sammen. Den endelige placering på denne rangliste er afgørende for, hvor godt et PGA Tour kort de får.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open, som var tællende til Ladies European Tour og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det...

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk