KlubnytKonkurser: Restaurant og proshop lukket i to store jyske golfklubber

Konkurser: Restaurant og proshop lukket i to store jyske golfklubber

To konkurser har ramt to forskellige jyske golfklubber, da restauranten i Aahus Golf Club og proshoppen i Silkeborg Ry Golfklub er gået konkurs.

Lad os understrege at det ikke er golfklubberne der er gået konkurs, men forpagtere af henholdsvis restaurant og proshop i de to klubber.

Restaurant Unico – forpagter i Aarhus Golf Club

Restaurant Unico i Aarhus Golf Club, Moesgård, havde travlt op til nytår med flere end 1.200 nytårsmenuer og skulle så holde lukket frem til den 13. januar pga. ombygning.

Men de genåbnede ikke, og skiftede navn til Selskabet af 26. juni 2013 ApS inden der blev indgivet konkursbegæring. Retten i Aarhus modtog begæringen den 9. januar, og dagen efter skrev Unico på deres Facebook side, at de holder lukket pt. grundet ombygning og vejr, men de håber snart at åbne dørene igen. Det kunne tyde på, at man håber at finde en løsning, hvor restauranten kan videreføres.

Restauranten havde overskud i årene op til Covid-19, men har haft underskud siden 2020. I seneste indleverede regnskab for kalenderåret 2022 havde Restaurant Unico et underskud på godt 2 mio. kr. og en negativ egenkapital på mere end 2,5 mio. kr.

Kurator er advokat Morten Moltke Nygaard.
www.statstidende.dk/messages/S16012024-148

Mitgolfudstyr – forpagter i Silkeborg Ry Golfklub

Mitgolfudstyr har de seneste tre år siden 2021 drevet proshoppen i Silkeborg Ry Golfklub, hvor de overtog forpagtningen. De har drevet den store shop i Silkeborg, mens klubben har en mindre shop i Ry.

Der gav dog underskud i både 2021 og 2022 med et underskud på 221.000 kr. i kalenderåret 2022 med en negativ egenkapital på 106.000 kr.

Kurator er advokat Morten Bjerregaard.
www.statstidende.dk/messages/S15012024-132

Læs også:

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk