Challenge TourKim Kouvi vandt sin anden Challenge Tour sejr i Finnish Challenge

Kim Kouvi vandt sin anden Challenge Tour sejr i Finnish Challenge

Finske Kim Kouvi vandt Vierumäki Finnish Challenge på Challenge Touren, hvor Joachim B Hansen blev bedste dansker.

Efter første runde i par og anden runde i -3 gik Joachim B Hansen de to finalerunder i -5, hvilket gav ham en 12. plads i -13, mens Jeppe Pape Huldahl blev nr. 40 i -7 efter en finalerunde i -3.

Der var seks danskere i feltet, men Morten Ørum Madsen, Rasmus Hjelm, Daniel Løkke og Victor Gebhard Østerby missede cuttet.

Koivu vandt sin anden sejr efter omspil

Finske Kim Koivu, der i april vandt Belt & Road Colorful Yunnan Golf Open foran Joachim B Hansen, og skotske Robert MacIntyre delte føringen i -15 inden finalerunden.

Begge var de rundt i -6, så i samlet -21 skulle de to i omspil om sejren. Et omspil som Kim Koivu vandt med en birdie på første omspilshul, så med to sejre i sæsonen er han nu helt sikker på en plads i top-15 og et Europa Tour kort for den kommende sæson. Vinder han en tredje, får han et Europa Tour kort for resten af denne og hele næste sæson.

Mathieu Fenasse blev nr. 3 i -17 foran Antti Ahokas i -16.

James Adams, Ben Parker, Kalle Smooja, Oliver Wilson og Tom Murray delte 5. pladsen i -15.

Et godt år for finsk golf

Der var således tre finske spillere i top-5, og den forholdsvis lille golfnation har gang i et godt år. Mikki Korhonen vandt Shot Clock Masters på Europa Touren, mens herrelandsholdet vandt guld ved EM for amatører.

Vierumäki Finnish Challenge, resultat

Robert MacIntyre – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk