PopulærtDP World TourJustin Rose er tilbage som nr. 1 på herrernes verdensrangliste

Justin Rose er tilbage som nr. 1 på herrernes verdensrangliste

Efter to uger med Brooks Koepka på verdensranglistens førsteplads er Justin Rose tilbage som verdens bedste efter sejren i Turkish Airlines Open.

Det er tredje uge i karrieren, hvor 38-årige Justin Rose er verdens bedste, da han var nr. 1 to uger i september 2018.

Sejren i Turkish Airlines Open var Roses 11. på Europa Touren. Han har vundet 9 tællende PGA Tour turneringer og senest Fort Worth Invitational i maj. Sejrene i US Open 2013 og WGC – HSBC Champions 2017 tæller på begge tours, og derudover vandt han guld ved OL i Rio 2016. Justin Rose vandt også FedExCup’en 2018 med en bonus på 10 mio. $.

Justin Rose vandt Indonesian Masters 2017, der var sæsonfinalen på Asian Tour, så han har vundet regulære turneringer på alle de seks førende tours. Han har også vundet turneringer på alle seks kontinenter, hvor der spilles golf.

Bernhard Langer var den første verdensetter i april 1986 inden Seve Ballesteros og Greg Norman på skift indtog førstepladsen frem til 1990.

Tiger har været nr. 1 i 683 uger

Med hele 683 uger (mere end 13 år!) som verdens bedste har Tiger Woods haft den position mere end dobbelt så længe som Greg Norman, der med 331 har næstflest uger på førstepladsen.

Tiger har også rekorderne for flest uger i træk som verdens bedste. Han var verdens bedste i 281 uger fra 2005 til 2010 og 264 uger i træk fra 1999 til 2004. Greg Norman nåede op på 96 uger i træk fra 1995 til 1997.

Syv amerikanere har været nr. 1 på verdensranglisten

Af de 23 spillere er otte fra USA, mens der har været fire fra England og tre fra Australien. Rose er den første europæer på førstepladsen siden Rory McIlroy i 2015.

Lee Westwood og Luke Donald er de eneste verdensettere, som endnu ikke har vundet en major. Alligevel formåede Donald at være nr. 1 i 56 uger. Omvendt har en spiller som Phil Mickelson med fem major sejre aldrig været nr. 1 på verdensranglisten.

Nedenfor ses de 23 spillere, som har været nr. 1 på verdensranglisten gennem årene. Spillerne er sorteret efter den dato, hvor de for senest har været nr. 1 på verdensranglisten.

Listen er opdateret den 5. november 2018:

NavnLandAntal ugerFørste gangSeneste gang
Justin RoseEngland310. sept. 2018Nu
Brooks KoepkaUSA222. okt. 20184. nov. 2018
Dustin JohnsonUSA8119. feb. 201721. okt. 2018
Justin ThomasUSA414. maj 201810. juni 2018
Jason DayAustralien5120. sept. 201518. feb. 2017
Jordan SpiethUSA2616. aug. 201526. marts 2016
Rory McIlroyNordirland954. marts 201219. sept 2015
Adam ScottAustralien1118. maj 20142. aug. 2014
Tiger WoodsUSA68315. juni 199717. maj 2014
Luke DonaldEngland5629. maj 201111. aug. 2012
Lee WestwoodEngland2231. okt. 201028. maj 2011
Martin KaymerTyskland827. feb. 201123. apr. 2011
Vijay SinghFiji325. sept. 200411. juni 2005
David DuvalUSA1528. marts 199914. aug. 1999
Ernie ElsSydafrika922. juni 199713. juni 1998
Greg NormanAustralien33114. sept. 198610. jan. 1998
Tom LehmanUSA120. april 199726. apr. 1997
Nick PriceZimbabwe4414. aug. 199417. juni 1995
Nick FaldoEngland972. sept. 19905. feb. 1994
Fred CouplesUSA1622. marts 199218. juli 1992
Ian WoosnamWales507. april 199121. marts 1995
Seve BallesterosSpanien6127. april 198719. august 1989
Bernhard LangerTyskland36. april 198626. april 1986

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk