RejserGolf- og rejseoplevelserJulehistorier fra Caribien (7)

Julehistorier fra Caribien (7)

Den bæredygtige julekalender er i år et genoptryk af Rejseoplevelser fra De Franske Antiller i 2019.

— oOo —

Hvad skal man tage sig til på Martinique, når man har indlogeret sig på et hotel, en Airbnb eller hos nogle venner? Tja, mulighederne er mangfoldige.

Efter morgenmaden med banan, passionsfrugt og goavier fra haven er det oplagt at springe i vandet fra molen på les Anses d’Arlet, tage til vulkanen la Pelée eller til naturreservatet la Caravelle.

Efter frokosten kan man passende spille en runde golf på Golf des Trois-Îlets for sidst på eftermiddagen at tage til Anse Dufour og snorkle rundt mellem havskildpadder og tropefisk.

Velkommen til Martinique, et fransk oversøisk departement i Caribien!

Martiniques eneste golfbane, der bugter sig i bakkedrag ud mod bugten Fort-de- France lidt vest for den lille by Les Trois-Îlets, blev anlagt i 1976 med legendariske Robert Trent Jones Sr. som banearkitekt.

”En af de fineste golfbaner, jeg har stået for,” skal Trent Jones have sagt.

Det er lørdag morgen. Klubhuset er lukket. Teetime er 8.10. Det er om en halv time. En lokal golfer, der står og pudser sine køller, beklager at hverken klubben eller golfbanen er, hvad den var engang.

”Det her var en meget smuk bane for bare 9-10 år siden. Men så gik klubben rabundus, og kommunen tog over. Siden er det kun gået én vej. Ned ad bakke. Vi har et dusin greenkeepere ansat, men det kan man ikke se på banen,” siger golferen med trist mine. ”Men restauranten er fremragende!” tilføjer han og lyser op i et stort smil.

Ved ottetiden kommer sekretæren og låser op. Hun tager mod betaling for greenfee, baneguide og leje af køller og trolley. Det er ikke muligt at leje golfbilen. Den bruger greenkeeperne.

Der står Golf des Trois-Îlets på scorekortet og Golf de l’Espérance på baneguiden. På hjemmesiden går banen under navnet L’As Golf Martinique, og en overgang var klubben benævnt Golf de l’Impératrice Joséphine efter Napoleon Bonapartes kønne hustru, der blev født på Martinique. Kært barn har i sandhed mange navne.

Le caddy master dukker nu også op og udleverer køller og trolley.

”Du kan købe brugte bolde, og du kan få nogle tees af mig,” siger han.

Jeg siger: ”Merci beaucoup” og stiller mig op ved 1. tee, hvor en trebold venter på at slå ud. De tre herrer præsenterer sig som Patrick, Yannick og David.

Yannick kalder banen for Joséphine. ”Kejserinden var smuk. Nu er hun en falmet skønhed. Men man kan stadigvæk godt se, at hun var smuk engang.”

David giver gode råd om banen. ”Du skal frem for alt undgå bunkers. De er en scandale!”

”Ja, det er der du finder den højeste rough,” siger Yannick og griner.

Der spilles stadig til vintergreen på nogle af hullerne. Det er januar måned, men der er ikke meget vinter over vejrliget. Klokken halv-ni er det allerede bagende varmt.

De første indtryk af banen er ganske positive. Et vandløb slanger sig gennem landskabet på tværs af og langs med fairway, der er i ganske god stand omend noget langhåret.

Bunkers er, som David pointerede, i en sørgelig forfatning. Flere er omdannet til jord med græstuer og vissent ukrudt.

Men udsigten til Fort-de-France bugten, der er plettet af hvide skibe og grønne småøer, fejler til gengæld ikke noget. Joséphine er bestemt stadig meget smuk – især hvis man undlader at studere kejserindens attributter alt for indgående.

Efter de første ni huller er golferen godt opkogt. Restauranten som blev anbefalet, er nu åben, og der er svalende mineralvand og en glimrende laksesandwich i selskab med Sophie, Christian og Guillaume, en trebold jeg har indhentet på 9. green.

Trebolden, der  konsekvent betegner banen Golf de l’Espérance, Håbets golfbane, begræder dens skæbne.

”Men måske vil banen leve op til navnet,” siger Sophie og smiler bredt. ”Der er håb forude! Sekretæren sagde forleden, at de regner med banen vil være renoveret og tilbage i den gode gamle form om et år eller to.”

De sidste ni huller er endnu smukkere beliggende end de første ni. Den kuperede bane rummer bølgende landskaber med kig til det blå hav og Martiniques grønne bjerge. Det skue ændrer den ringe vedligeholdelse af golfbanen ikke på.

Flere af hullerne løber langs med kysten, hvorfra man kan se over bugten til hovedbyen Fort-de-France og mod sydvest til Trois-Îlets.

Efter en varm formiddag på golfbanen er det uomgængeligt med en svalende øl i restauranten, der troner højt over 18. green. Tjeneren anbefaler varmt en BAM, en frugtig, frisk og fyldig øl fra et mikrobryggeri i Fort-de-France.

Der er ikke mange gæster i restauranten, men tjeneren er optimist og tror på bedre tider.

”Nu er krydstogtsskibene begyndt at anløbe Martinique, og når først golfbanen bliver renoveret, skal der nok komme turister til golfbanen – og til restauranten.”

En ansigtsløftning til Joséphine. Det er værd at skåle på. Så vil der være en meget god grund til at vende tilbage til Golf de l’Impératrice Joséphine, Golf des Trois-Îlets, Golf de l’Espérance, eller hvad banen kommer til at hedde til den tid.

Det bliver en kort siesta for den trætte golfer. Denis banker på døren.

Grand Danois, jeg har en surprise. Det er lige nu. Husk badeshorts.”

Vi kører mod Grand Anse og går ned på stranden. Hervé gætter på vi skal ud på vandet og se delfiner.

Denis hilser hjerteligt på en gammel skolekammerat, Patrice, der forklarer at vi allesammen – Denis, Mélodie og tvillingerne og Hervé og Sophie og le Grand Danois – skal have en tur på hans nye, overdimensionerede vandscooter, der kan sejle op mod 200 km i timen.

”Hold på hat, stok og briller, Grand Danois. Og joysticken! Ih ih ih ah ah ah.”

Denis har ret. Man skal virkeligt holde godt fast. Der er krappe bølger, så det bliver langtfra topfart, men det går rigeligt stærkt, og passageren må klamre sig til chaufføren, når der accelereres.

Det er sidst på eftermiddagen, og solen er ved at gå ned i gult. Der er høj musik fra nogle store både der ligger for anker i bugten.

Man må håbe havskildpadderne kan lide reggae.

Ottende og sidste del kan læses her, mens den første del i serien kan læses her.

Tekst: Kim Boje. Fotos: Hervé Dourver og Kim Boje

Atout France (Det franske turistråd). Det skal du se og opleve på Martinique, sca.france.fr/da/martinique/liste/martinique-det-skal-du-se-og-opleve

Golf des Trois-Îlets / Golf de l’Esperance, https://lecoingolf.fr/en/golf-course/esperance-golf-course/

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Tre danskere i toppen inden den afgørende finale på Tourskolen

De førende mangler op til 3 huller af femte runde, som blev forsinket af torden, men tre danskere er med helt fremme og flere...

Golf og meget andet ved den tyske Vesterhavskyst – Rejseoplevelser fra Slesvig-Holsten (3)

FREDERIKSSTAD ”Frederiksstad er en uhyre interessant lille by.  Bygmesteren, Hertug Frederik den tredje, havde store planer, da han i 1621 lagde grundstenen til byen, som...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk