OLJoost Luiten kommer alligevel til OL - anlagde sag mod NOC*NSF

Joost Luiten kommer alligevel til OL – anlagde sag mod NOC*NSF

Opdateret: Joost Luiten kommer alligevel ikke med til OL – læs mere.

— oOo —

Joost Luiten kvalificerede sig til OL i Paris, men blev ikke udtaget af Hollands nationale olympiske komite (NOC*NSF). En afgørelse han klagede over, og nu har en dommer afgjort, at Luiten skal udtages, mens Darius van Driel og Dewi Weber må blive hjemme. Men det har ikke noget at gøre med top-100 på verdensranglisten.

Det er ikke nok at kvalificere sig til OL via IGF ranglisterne, da man også skal indstilles af sit golfforbund og udtages. I Holland er der ekstra regler, da man vil kun udtage atleter, som har en realistisk mulighed for at slutte i top-8. I golf er det jo svært at vurdere, da alle kan have en god (eller dårlig) uge, men NOC*NSF fastholder skrappe kriterier for udtagelse.

I efteråret 2023 blev reglerne lempet lidt, så en top-8 placering i et stærkt felt på f.eks. DP World Tour ville være nok til udtagelse, hvis man altså var kvalificeret. I 2023 havde Joost Luiten en 2. plads i BMW International Open og en 5. plads i Omega European Masters, som ville have været nok, men det var før reglerne blev lempet.



Luiten blev derfor ikke udtaget, men i en høring tirsdag vurderede en dommer, at NOC*NSF med lempelsen også skulle medtage resultater fra tidligere turneringer. NOC*NSF anerkender afgørelsen, så Luiten bliver udtaget til OL.

Anne Van Dam var som den eneste udtaget, da hun levede op til kravet med en 2. plads i Andalucia Costa del Sol Open de Espana i november 2023.

Darius van Driel vandt Magical Kenya Open 2024 i februar og blev nr. 4 i Alfred Dunhill Championship i december, men det var mindre turneringer. Så han og Dewi Weber bliver ikke udtaget af NOC*NSF, hvilket de har bekræftet i en pressemeddelelse på www.nocnsf.nl/...

Darius van Driel har også anlagt en sag

Efter afgørelsen har Darius van Driel skrevet på Instagram, at han også har anlagt en sag mod NOC*NSF, da han også meget gerne vil til OL.

En sag der skal afgøres hurtigt, hvis han skal nå at blive udtaget til OL, men da han ikke har haft top-8 resultater i store turneringer, så ser han umiddelbart ud til at have en dårlig sag.

Misforståelse at top-100 ville give plads ved OL

Det er en udbredt misforståelse, at de hollandske spillere ville kvalificere sig direkte, hvis de var i top-100 på verdensranglisten. Sådan var det tidligere, men for Paris 2024 skulle herrer være nr. 1 – 27 på Olympic Golf Ranking og kvinder nr. 1 – 24. I sidste ende svarede det til en verdensranglisteplacering som nr. 59 hos herrerne og 41 hos kvinderne!

Sluttede man udenfor top-24 / top-27 på Olympic Golf Ranking skulle man opnå et godt resultat i en turneringer med deltagelse af mange fra top-100 på verdensranglisten:

  • Top-8 placering i en turnering med mindst 5 personer fra top-50 på verdensranglisten eller 10 fra top-100 på verdensranglisten.
  • Top-4 placering i turnering med mindst 5 personer fra top-100 på verdensranglisten.

Det er ganske stærke felter, ikke mindst på DP World Tour, hvor der er turneringer uden fem fra top-100. F.eks. var der kun to top-100 på verdensranglisten, da Darius van Driel vandt Magical Kenya Open i februar 2024.

Darius van Driel – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Pilgrimsrejse i Skotland (2)

Rembrandt viste i 1600-tallet, hvordan der blev spillet ”ringbold” på landjorden og ”kolf” på de tilfrosne nederlandske søer. Men golfens pilgrimme tager nu ikke...

Kampen om toppen og om cuttet – Inside The Open, fredag

I Inside The Open kommer man lidt med bag kulissen og ser billeder, der ikke normalt bliver vist på tv Stemningsfulde videoer uden kommentatorer, så...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk