Next Golf TourJonathan Gøth-Rasmussen vandt Taiheiyo Gotemba på Next Golf Tour

Jonathan Gøth-Rasmussen vandt Taiheiyo Gotemba på Next Golf Tour

DP World Tour rookien Jonathan Gøth-Rasmussen vandt sæsonens tredje Next Golf Tour turnering, med en førstepræmie på 50.000 $ svarende til 343.000 danske kroner. Se højdepunkter og interviews i videoen ovenfor heriblandt også interviews med nyprofessionelle Emil Kjeldsen og hans far Søren.

Med seks turneringer i første sæson er der nu spillet ni turneringer i alt, og af dem har de fem haft en dansk vinder. Trackman, som der spilles simulatorgolf på, er da også en dansk opfindelse, men der var 763 spillere fra 40 forskellige lande heriblandt en del amerikanere. Der er plads til 1.000 deltagere, og det nåede man ikke, men Trackman havde garanteret 50.000 $ til vinderen i denne første såkaldte elevated event.

Jonathan Gøth-Rasmussen, der kvalificerede sig til DP World Tour via Tourskolen i november, har misset cuttet i de to DP World Tour turnering han indtil videre har spillet, så vinderchecken er god for hans budget.

Seks spillere sluttede på en delt førsteplads i -9 på Taihieyo Club Gotemba Course i Japan, men med bl.a. en eagle på sidste hul var Jonathan Gøth-Rasmussen bedst på de sidste huller, hvilket gav ham sejren og de 50.000 $ ud af en samlet præmiesum på 226.300 $. Heraf 30.000 $ til side-konkurrencer som nærmest pinden, længste drive og popularitet på Instagram.

De fem på den delte 2. plads fik 14.244 $ hver, og det var Wil Besseling fra Holland, Bjarki Pétursson fra Island, William Östlund  fra Sverige og amerikanerne Chris Green og Vince India.

Nicki Eg Schou, Morten Ørum Madsen, Jacob Jørgensen og Tobias Poke delte 17. pladsen i -7.

Fie Olsen var bedste danske kvinde på en 126. plads i -3, men hun var én af tre spillere der ramte alle 18 greens-in-regulation, hvilket gav hende en bonus på 1.000 $.

Mohan Du fra Kina blev bedste kvinde og Jesse Saareks fra Finland bedste amatør, og begge på en delt 30. plads i -6.

Professionel debut til Emil Kjeldsen

Nyprofessionelle Emil Kjeldsen spillede sin første turnering som pro og mod slutningen er der et indslag med ham og hans lidt mere berømte far Søren.

Indendørs simulatorgolf er lidt anderledes end udendørs golf på en golfbane, og Kjeldsen familien havde det svært. Emil Kjeldsen blev nr. 369 i +1 og Søren Kjeldsen nr. 632 i +7.

Flere justeringer

For første gang blev der spillet med manuel putting, og man har lavet flere tekniske foranstaltninger for at gøre det mere fair og sikre at alle slag måles korrekt og ensartet.

Fra fjerde turnering lukker man også side-konkurrencen for Flest greens-in-regulation og præmien for flere andre side-konkurrencer gøres mindre for at flytte 10.000 $ af 30.000 $ til top-30 i den individuelle turnering. Beløb for popularitet på sociale medier ændres der dog ikke ved.

Next Golf Tour 3: Taiheiyo Gotemba, resultat

Jonathan Gøth-Rasmussen – Foto: NEXT Golf Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Lexi Thompson indstiller karrieren

29-årige Lexi Thompson har offentliggjort, at hun efter 2024 sæsonen indstiller karrieren som fuldtidsprofessionel. Det afslørede hun i en video på Instagram, som kan...

Herrer: Penge- og pointranglister, 27. maj 2024

Nacho Elvira vandt Soudal Open foran bl.a. Niklas Nørgaard, der havde et putt for at komme i omspil om sejren, men han kan glæde...

Sat op til succes

De fem nyeste artikler på 19hul.dk