Cutter & Buck TourJohn Axelsen vandt GolfStar Winter Series I

John Axelsen vandt GolfStar Winter Series I

John Axelsen vandt MoreGolf Mastercard Tour turneringen GolfStar Winter Series I, der var den første af to turneringer på Empordà Golf Club i Costa Brava, Spanien.

Der var dansk føring efter runder på Empordà Links og Empordà Forest, da John Axelsen var i -9 foran Christoffer Bring i -8 inden finalerunden på Links. Svenskerne Simon Forsström og Erik Lindwall delte 3. pladsen i -7.

John Axelsen lavede fire birdies på de første 6 huller af finalerunden, som han gik i -4, så han vandt i -13 foran Christoffer Bring og svenske Simon Forsström i -9.

John Axelsen fik 110.700 SEK for sejren svarende til godt 77.000 danske kroner.

Jeppe Kristian Andersen blev nr. 9 i -8, Sebastian Wiis nr. 13 i -5, Keen Bernberg og Jonas Lykke Petersen nr. 18 i -4, Morten Ørum Madsen, Christian Jacobsen og Marcus Garfield Hansen nr. 23 i -2, mens amatørerne Hamish William Brown og Frederik Birkelund delte 31. pladsen i par. August Thor Høst sluttede som nr. 36 i +1 og Rasmus Broholt Lind blev nr. 40 i +3. De øvrige danskere missede cuttet.

Morten Ørum Madsen – Foto: Svenska proffstourerna

DP World Tour spilleren Marcus Kinhult der vandt Betfred British Masters 2019 forsøger at finde formen, og han blev nr. 9 i -6. 25-årige Kinhult blev i april 2021 ramt af et pludseligt epileptisk anfald, mens han var i Spanien. Han blev diagnosticeret med epilepsi og gjorde comeback på DP World Tour efter måneders pause, men ugens 9. plads er hans første  top-20 placering.

Fire Nordic League turneringer i Spanien

Fra tirsdag til torsdag spilles den anden turnering på Empordá Golf.

Efter de to MoreGolf Mastercard Tour er der to ECCO Tour turneringer på PGA Catalunya, så frem til begyndelsen af marts er der fire Nordic League turneringer i Spanien.

Anden Nordic League sejr

Det var 24-årige John Axelsens anden Nordic League sejr, da han også vandt Made in HimmerLand Qualifier by Enjoy Resorts 2021. Som amatør havde han en lang række imponerende sejre og resultater heriblandt vandt han VM for hold / Eisenhower Trophy 2018 sammen med Nicolai og Rasmus Højgaard.

GolfStar Winter Series I, resultat

Marcus Kinhult – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk