Korn Ferry TourCappelen missede cuttet og har én chance tilbage

Cappelen missede cuttet og har én chance tilbage

Sebastian Cappelen missede cuttet i Nationwide Children’s Hospital Championship, så nu skal han have en top-4 placering om to uger for at kvalificere sig til PGA Tour.

Ugens turnering er den næstsidste i Web.com Tour Finals. Den sidste er Web.com Tour Championship, som spilles om to uger fra den 6. oktober.

Cappelen var nr. 81 i +1 efter første runde, og det lykkedes ham ikke at rykke indenfor cutgrænsen. Efter endnu en runde i +1 sluttede han i +2, hvilket var tre slag fra cutgrænsen.

Inden finalerunderne deler Tag Ridings og Martin Flores føringen i -8 foran Nicholas Lindheim, Xander Schauffele, Jason Millard, Grayson Murray og Kevin Tway i -6.

Gonzalo Fdez-Castano er nr. 11 i -5, Camilo Villegas nr. 20 i -3, Kiradech Aphibarnrat nr. 29 i -2 og Thomas Aiken nr. 44 i -1.

Andrew “Beef” Johnston i par og Bryson DeChambeau i +8 missede cuttet. “Beef” sikrede sig dog et PGA Tour kort i sidste uge, mens DeChambeau vandt den første turnering i Web.com Tour Finals, så han er også sikker på et PGA Tour kort.

C More Golf sender direkte hver aften. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Nationwide Children’s Hospital Championship, leaderboard

Mere om Web.com Tour Finals
Kort fortalt spiller top-75 fra Web.com Tour med nr. 126 – 200 på PGA Tourens FedExCup rangliste. Alle, bortset fra top-25 i de regulære Web.com Tour sæson, starter fra nul. For de fleste er det således alene indtjeningen i de fire Finals turneringer, som er afgørende for, om man får et PGA Tour kort.

Selvom man misser cuttet, så er man langt fra ude, da blot ét enkelt topresultat i de fire turneringer kan være nok til et PGA Tour kort. En enkelt udelt 4. plads eller bedre vil formentlig være nok til et PGA Tour kort.

Top-25 i den regulære Web.com Tour sæson er sikre på deres PGA Tour kort. De 25 fortsætter med deres egen pengeliste, hvor indtjeningen fra den regulære sæson og Finals lægges sammen. Den endelige placering på denne rangliste er afgørende for, hvor godt et PGA Tour kort de får.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Doug Barron vandt Regions Tradition, der var årets første senior major

Doug Barron vandt Regions Tradition, der var årets første major på PGA Tour Champions. I 2009 fik han et års doping-karantæne på PGA Tour...

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship for fjerde gang

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship, som er én af de store Signature Events uden cut om en stor præmiesum på 20 mio. $,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk