Korn Ferry TourMartin Flores fører med tre slag inden finalen

Martin Flores fører med tre slag inden finalen

Martin Flores gik én af dagens bedste runder i -5, og fører Nationwide Children’s Hospital Championship med tre slag inden finalerunden.

Efter anden runde delte Flores og Tag Ridings føringen i -8. De to er fortsat helt i toppen, hvor Flores fører i -13 foran Ridings i -10. Grayson Murray er nr. 3 i -9 foran Carlos Ortiz og Cameron Smith i -8.

Martin Flores sluttede i top-25 i den regulære sæson, så han er allerede sikker på et PGA Tour kort. Jo højere man slutter på ranglisten desto bedre et kort får man, så der er fortsat meget at spille om.

Gonzalo Fdez-Castano er nr. 9 i -6, Thomas Aiken og Camilo Villegas deler 35. pladsen i -1 mens Kiradech Aphibarnrat er nr. 42 i par.

Ugens turnering er den næstsidste i Web.com Tour Finals. Den sidste er Web.com Tour Championship, som spilles om to uger fra den 6. oktober.

Sebastian Cappelen deltog, men missede cuttet.

C More Golf sender finalerunden via Cmore.dk og Apps. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Nationwide Children’s Hospital Championship, leaderboard

Mere om Web.com Tour Finals
Kort fortalt spiller top-75 fra Web.com Tour med nr. 126 – 200 på PGA Tourens FedExCup rangliste. Alle, bortset fra top-25 i de regulære Web.com Tour sæson, starter fra nul. For de fleste er det således alene indtjeningen i de fire Finals turneringer, som er afgørende for, om man får et PGA Tour kort.

Selvom man misser cuttet, så er man langt fra ude, da blot ét enkelt topresultat i de fire turneringer kan være nok til et PGA Tour kort. En enkelt udelt 4. plads eller bedre vil formentlig være nok til et PGA Tour kort.

Top-25 i den regulære Web.com Tour sæson er sikre på deres PGA Tour kort. De 25 fortsætter med deres egen pengeliste, hvor indtjeningen fra den regulære sæson og Finals lægges sammen. Den endelige placering på denne rangliste er afgørende for, hvor godt et PGA Tour kort de får.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Taylor Pendrith vandt The CJ CUP at Byron Nelson

Taylor Pendrith vandt sin første PGA Tour sejr i The CJ CUP at Byron Nelson, hvor Thorbjørn Olesen missede cuttet. Se højdepunkter fra finalerunden...

Scott Dunlap vandt Insperity Inv. efter 36 huller på én dag

Scott Dunlap vandt Insperity Invitational på PGA Tour Champions, hvor Thomas Bjørn var med. Turneringen blev forsinket og siden afkortet til 36 huller lørdag...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk