PopulærtDP World TourGarcia, Poulter, Bland og Westwood har meldt sig ud af DP World...

Garcia, Poulter, Bland og Westwood har meldt sig ud af DP World Tour

Sergio Garcia, Ian Poulter, Richard Bland og Lee Westwood har opgivet deres medlemskab af DP World Tour, og dermed kan ingen af dem nogensinde blive kaptajner eller vicekaptajner til Ryder Cup.

Onsdag aften udsendte DP World Tour en skriftlig udtalelse, hvor man bekræfter at de fire har meldt sig ud. De var blandt spillerne, der som sanktion for at spille LIV Golf fik en bøde på en bøde på 100.000 £ (850.000 kr.) og en karantæne på tre turneringer. Noget en voldgiftssag hos den uafhængige engelske sportsdomstol, Sport Resolutions, gav DP World Tour fuldt ud medhold i.

Tak for indsatsen

I den skriftlige udtalelse takker DP World Tour for det de har bidraget med til touren, og i særdeleshed takker man Sergio, Ian og Lee for deres væsentlige indsats i Europas Ryder Cup succes.

Man understreger dog også, at sanktionerne mod dem er en konsekvens af deres egne valg.

DP World Tour oplyser, at man torsdag vil komme med en opdatering vedrørende andre LIV Golf spillere.

Kan ikke spille Ryder Cup i år, og kan aldrig blive kaptajner

Man skal være medlem af DP World Tour for at kunne kvalificere sig eller få et wild card til Ryder Cup. Dermed bliver Ryder Cup 2023 med sikkerhed uden Sergio Garcia, Ian Poulter og Lee Westwood.

Medmindre man på et tidspunkt ændrer reglerne, så kan Sergio Garcia, Ian Poulter og Lee Westwood aldrig blive Ryder Cup kaptajner, ligesom de heller ikke kan være vicekaptajner.

For at kunne blive kaptajn eller vicekaptajn for Europa skal man som medlem af DP World Tour leve op til minimumskrav mv. og uafbrudt fastholde sit medlemskab.

Sådan er reglerne, og for mange vil det nok være vemodigt, at vi aldrig får Garcia, Poulter og Westwood som kaptajner.

Lee Westwood har spillet Ryder Cup hele 11 gange, hvilket er en rekord for flest spillede udgaver, som han deler med Nick Faldo. Sergio Garcia har spillet 10 Ryder Cups og har vundet 28,5 point, hvilket er flere end nogen anden.

Ian Poulter har spillet Ryder Cup syv gange, og fået tilnavnet postbuddet, fordi han altid leverer. Og udadtil har han været en meget passioneret indpisker.

Sergio Garcia og Ian Poulter efter sejren i Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk