PopulærtPGA TourRory Mcilroy er tilbage på PGA Tour på en af sine favoritbaner

Rory Mcilroy er tilbage på PGA Tour på en af sine favoritbaner

Wells Fargo Championship er tilbage på Quail Hollow, hvor Rory McIlroy har vundet turneringen hele tre gange. Max Homa er forsvarende mester, og har også vundet mere end en gang, så der er lagt op til en fantastisk uge med alle de største profiler til start.

Se hele turneringen med danske kommentatorer på discovery+ (og Eurosport 2, red.).

Wells Fargo Championship er en af årets Designated Events, og derfor er stort set alle de største PGA Tour stjerner til start i denne uge i kampen om 20 millioner dollars.

Rory McIlroy har ikke spillet turneringsgolf siden The Masters, men nu er nordireren tilbage på den bane, hvor han har vundet tre gange, senest i 2021, da Wells Fargo Championship senest blev spillet på banen. McIlroy er naturligvis favorit hos mange eksperter, og sammen med sidste års vinder Max Homa er han de største favoritter.

Homa vandt sin første PGA Tour sejr ved Wells Fargo Championship i 2019, og med den sæson han har gang i, er verdens nummer syv favorit hver gang han stiller til start.

Matt Fitzpatrick sluttede på andenpladsen i fjor, og med hans sejr for et par uger siden, da der senest blev spillet en Designated Event, er han også værd at holde øje med. Det samme er Fitzpatricks Ryder Cup kollega, Viktor Hovland samt Jordan Spieth og ikke mindst søndagens vinder i Mexico, Tony Finau. Justin Thomas vandt sin første major på Quail Hollow i 2017, og i fjor blev Presidents Cup afviklet på den udfordrende bane.

For mange af profilerne er turneringen sidste gang de spiller inden årets anden major, og for de spillere, der endnu ikke er inde i PGA Championship, er det også sidste chance for at kvalificere sig til denne måneds major.

Featured Group sendingen begynder allerede kl. 13.00 torsdag og fredag, så der er mere end 11 timers livegolf fra USA de første dage. Torsdag eftermiddag er Patrick Cantlay, Max Homa og Sahith Theegala samt Jason Day, Matt Fitzpatrick og Rory McIlroy blandt de spillere der følges, mens fokus fredag eftermiddag er på Tom Kim, Xander Schauffele, Jordan Spieth og Keegan Bradley, Rickie Fowler og Justin Thomas samt Viktor Hovland, Collin Morikawa og Cameron Young.

Wells Fargo Championship kan følges på discovery+ (og Eurosport 2, red.)
  • Torsdag den 4.5.: 20.00 – 00.00
  • Fredag den 5.5.: 20.00 – 00.00
  • Lørdag den 6.5.: 19.00 – 00.00
  • Søndag den 7.5.: 19.00 – 00.00

Anders Sigdal og Andreas Hartø kommenterer.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk