PopulærtLadies European TourFlot start af Nanna i Amundi Evian Championship

Flot start af Nanna i Amundi Evian Championship

Nanna Koerstz Madsen har fået en flot start på The Amundi Evian Championship, der er en major på både LET og LPGA.

Med fem birdies og en enkelt bogey på scorekortet gik Nanna første runde i -4, hvilket giver en delt 10. plads. Den gode start på Evian Resort Golf Club kommer lidt som en overraskelse, da Nanna har misset cuttet i de seneste tre turneringer og i fire af de seneste fem. Samtidig har hun ikke tidligere haft gode resultater i Evian Championship, da hun har misset cuttet tre gange, mens hun blev nr. 72  i 2019.

22-årige Ayaka Furue fra Japan, der blev nr. 4 i sin Evian Championship debut sidste år, fører i -8 foran Brooke M Henderson  og Nelly Korda i -7, mens Cheyenne Knight er nr. 4 i -6.

Yuna Nishimura, Jin Young Ko, Lydia Ko, Perrine Delacour og Charley Hull deler 5. pladsen i -5. Den forsvarende mester Minjee Lee er nr. 39 i -1.

Minjee Lee er forsvarende mester

Minjee Lee vandt sidste år efter omspil mod Jeongeun Lee6, og efter sejr i US Women’s Open presented by ProMedica og en 2. plads i KPMG Women’s PGA Championship er hun favorit.

Evian Championship blev aflyst i 2020 pga. COVID-19. Jin Young Ko vandt i 2019 og Angela Stanford i 2018, hvor Thomas Bjørn fik æren af at overrække trofæet.

132 spillere fra 29 forskellige lande

De 132 spillere kommer fra 29 forskellige lande, og der er et meget stærkt felt på Evian Resort GC med en række af verdens bedste.

Top-60 og lige klarer cuttet efter anden runde, og der spilles om 6,5 mio. $, hvoraf vinderen får 1 mio. $. Sidste år blev der spillet om 4,5 mio. $, så præmiesummen er hævet med 2 mio. $.

Amundi, der er én af Europa største kapitalforvaltere, har siden 2021 været titelsponsor for Evian Championship, der blev spillet første gang i 1994 som en LET turnering. Fra år 2000 – 2012 var den også tællende til LPGA inden det fra 2013 har været tællende som en major. Det er således niende gang, at turneringen er en major.

V Sport Golf prioriterer Amundi Evian Championship i denne uge, så det er den primære turnering. Vil man se hele DP World Tour turneringen Cazoo Classic, skal man således over på Viaplay Total, som også er det eneste sted man man se The Senior Open med Thomas Bjørn og Steen Tinning. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

The Amundi Evian Championship, leaderboard
– alternativ på ladieseuropeantour.com og på lpga.com

Fem majors på LPGA og to på LET

Mens der hos herrerne er enighed om de fire majors, så tæller damernes majors ikke på alle tours. Da LPGA er den førende tour, tages der ofte udgangspunkt i deres fem majors.

De fem majors er Chevron Championship (5 mio. $) der blev vundet af Jennifer Kupcho, US Women’s Open (10 mio. $) der blev vundet af Minjee Lee, KPMG Womens PGA Championship (9 mio. $) der blev vundet af In Gee Chun, Amundi Evian Championship (6,5 mio. $) og AIG Women’s Open (forventet 6,8 mio. $).

De amerikanske majors tæller ikke på Ladies European Tour, hvor kun Amundi Evian Championship og AIG Women’s Open tæller som majors.

Trofæet i Amundi Evian Championship – Foto: LET / Tristan Jones

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open, der blev afkortet til tre runder. Niklas Nørgaard kæmpede for top-10, men sluttede udenfor top-30. Det var første...

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship

Hongtaek Kim vandt GS Caltex Maekyung Open Golf Championship på Asian Tour og Korean Golf Tour. Inden finalerunden førte Junghwan Lee fra Sydkorea i -11...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk