PopulærtDP World TourFire danske golfspillere klar til medaljekamp ved OL i Rio

Fire danske golfspillere klar til medaljekamp ved OL i Rio

Danmark sender fire golfspillere, der alle har medaljechance, til OL i Rio de Janeiro.

Golfsporten er tilbage på OL-programmet efter 112 års pause og det bliver med fire danske golfspillere klar til kamp. Deres udtagelse er netop blevet endeligt bekræftet.

De fire er Nicole Broch Larsen, Nanna Koerstz Madsen, Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen, der alle har potentialet til at kunne hente en medalje med hjem.

– OL-feltet er med kun 60 deltagere og da der også er begrænsning på, hvor mange fra hvert land, der må deltage, vil muligheden for et dansk topresultat være en smule større end ved de store majors. Men det kræver, at spillerne “rammer ugen”. Både Kjeldsen og Olesen har tidligere opnået 6. pladser i hhv. US PGA og US Masters, siger Claus Mølholm, eliteansvarlig og OL-teamchef i Dansk Golf Union.

Han er derfor meget optimistisk på vegne af de fire spillere, som skal til Rio. Han håber på en medalje.

– Vi går efter en medalje. Det er mindsettet. Men vi bliver først skuffede, hvis vi ikke har en spiller i top 15. Det er nogle interessante spillere, fordi de alle fire har vundet på European Tour indenfor de sidste 14 måneder. Så potentialet er klart til stede til en toppræstation, siger Claus Mølholm.

Golf var på det olympiske program i år 1900 i Paris og i 1904 i St. Louis. Turneringen spilles på en bane, der ligger i Marapendi reservatet, tæt på OL-­byen i bydelen Barra. Banen, der er nyanlagt og designet specielt til OL, har par 71.

Herrerne spiller fra den 11. til den 14. august. Damerne spiller fra den 17. til den 20. august.

Såvel herrer som damer dyster i det normale turneringsformat, slagspil, hvor den vindende spiller er den, der har brugt færrest slag efter fire runder à 18 huller.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open, som var tællende til Ladies European Tour og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det...

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk