AnbefaletDe 60 damer som har kvalificeret sig til OL

De 60 damer som har kvalificeret sig til OL

Den to år lange OL kvalifikationen blev afsluttet med mandagens verdensrangliste, så 60 herrer og 60 damer har kvalificeret sig til OL.

Der kan fortsat komme afbud, så det er ikke en egentlig deltagerliste, men en liste over dem som pt. er kvalificeret til at komme med til OL.

Rent praktisk skal de kvalificerede spillere nu ‘godkendes’ af de enkelte lande, hvorefter den enkelte spiller skal bekræfte, at hun ønsker at deltage. Tilmeldingsfristen for at deltage ved OL er på mandag den 18. juli.

OL 2016 afholdes i Rio fra den 5. – 21. august. Herrernes golfturnering spilles fra den 11. – 14. august, mens damernes turnering er fra den 17. – 20. august. Det er individuelle turneringer, så der er ingen holdkonkurrence.

Nicole og Nanna stiller op for Danmark
Mens der hos herrerne har været mange afbud, så er der indtil videre kun kommet et enkelt afbud hos damerne fra sydafrikanske Lee-Anne Pace.

Nicole Broch Larsen og Nanna Koerstz Madsen stiller op for Danmark, mens Anna Nordqvist og Pernilla Lindberg er med fra Sverige.

Suzann Pettersen og Marianne Skarpnord er med fra Norge, mens Ursula Wikstrom og Noore Tamminen er kvalificeret fra Finland.

Fire fra Sydkorea og tre fra USA
Hvis et land flere end to spillere i top-15 på verdensranglisten, så kan holdet få op til fire spillere med til OL. Sydkorea har hele seks spillere i top-15 så Inbee Park, Sei Young Kim, Amy Yang og In Gee Chun har kvalificeret sig.

USA har tre spillere i top-15, så Lexi Thompson, Stacy Lewis og Gerina Piller kommer med fra USA.

Nedenfor ses en liste over de 60 spillere. Listen kan også ses på IGF’s hjemmeside, hvorfra der nederst er link til reservelisten.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk