Sunshine TourEn finale - men ikke sæsonfinalen

En finale – men ikke sæsonfinalen

Denne uges Investec Cup på Sunshine Tour er finalen for Chase to Investec Cup. I format kan turneringen sammenlignes lidt med Europa Tourens Race to Dubai, men det er dog ikke sæsonfinalen.

Det lyder måske forvirrende, og er det egentlig også. Sunshine Tour sæsonen følger kalenderåret, og George Coetzee vandt Order of Merit 2015, som blev afsluttet med Nedbank Golf Challenge i december. En rangliste som Anders Hansen i øvrigt vandt i 2009 som den hidtil eneste europæer.

I Chase to Investec Cup er der optjent point siden sidste års Investec Cup, som ligeledes blev spillet i marts.

Dean Burmester er sikker vinder af ranglisten
Der er blot 16 deltagere i finalen, hvor der spilles om en bonuspulje på ZAR 10 mio. svarende til ca. 4,4 mio. kroner.

Heraf får vinderen ca. 1,77 mio. kroner, og dem er Dean Burmester sikker på at få, da han fører ranglisten ganske suverænt.

Inden finalen er Burmester 1.037,09 point foran Brandon Stone Chase på Chase to Investec Cup ranglisten.

Vinderen af Investec Cup får 1.200 point, mens der er 480 til nr. 16 og sidst, så reelt er Burmester sikker på at vinde ranglisten, så alle andre spiller om andenpladsen.

Chase to Investec Cup ranglisten, stillingen

Fire sejre og yderlige syv top-10 placeringer
At Burmester vinder ranglisten er ganske fortjent, da han har vundet imponerede fire ud af sine 17 tællende turneringer. Derudover har han haft hele syv top-10 placeringer på Sunshine Tour det seneste år.

De andre deltager spillere således om andenpladsen, som får 550.000 kroner af bonuspuljen.

Vinderen af selve Investec Cup turneringen får omkring 110.000 kroner i præmiepenge.

Jaco Van Zyl
Jaco Van Zyl

Jaco van Zyl meldte afbud til WGC
Som nr. 49 på verdensranglisten var Jaco van Zyl kvalificeret til WGC – Cadillac Championship.

Han kvalificerede sig dog først mandag i sidste uge, så han vurderede, at det ville være for hårdt at skynde sig til USA og være tilbage i Sydafrika nu, så han meldte afbud.

Brandon Stone fører Order of Merit 2016
Investec Cup er den sjette turnering i Sunshine Tourens 2016 sæson.

Brandon Stone fører ranglisten foran Haynd Porteous og Charl Schwartzel på de følgende pladser.

Sunshine Tour Order of Merit 2016, stillingen

Viasat sender direkte fredag og lørdag
Investec Cup spilles fra onsdag til lørdag. Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fredag fra kl. 12 – 15 og lørdag fra kl. 11 – 15 med engelske kommentatorer.

Investec Cup, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk