AnbefaletEt pokkers dyrt 3-putt der kostede 4,8 mio. kr.!

Et pokkers dyrt 3-putt der kostede 4,8 mio. kr.!

Da Jason Dufner 3-puttede sidste hul i Players Championship, “kostede det” ham intet mindre end 770.000 $ svarende til mere end 4,8 mio. danske kroner. Sådan kan man ikke se på det, siger Jason Dufner, hvilket han selvfølgelig har ret i.

Efter en runde kan vi alle finde et eller flere slag, som vi mener at kunne have undgået, så det sidste slag er så at sige ligeså dyrt som det første. En professionel golfturnering spilles typisk over 72 huller, så der er mange slag af glædes og ærgres over.

Men sat på spidsen er det alligevel træls at få en dårlig afslutning, som Jason Dufner oplevede det i Players Championship.

3-putt fra 5 meter på sidste hul

Jason Dufner havde en udmærket birdiemulighed fra 5 meter på sidste hul, men han missede. Han missede også par-puttet fra under en meter.

Det gav Jason Dufner en delt 5. plads, men havde han holet sit birdieputt, ville det have givet andenpladsen alene.

Med den delte 5. plads fik Jason Dufner en stor præmiecheck på 418.000 $ svarende til 2,6 mio. kr., men var det blevet til en udelt 2. plads havde han fået 1,188 mio. $.

Forskellen var dermed 770.000 $ svarende til mere end 4,8 mio. danske kroner, skriver bl.a. Golfchannel.com.

Webb Simpson vandt Players Championship og førstepræmien på 1,98 mio. $ svarende til 12,4 mio. kr. Den samlede præmiesum  i Players Championship var på 11 mio. $.

3-puttede også på 16. og missede fra 2 meter på 17. hul

Set over hele turneringen puttede Jason Dufner godt, hvilket var med til at han sluttede helt i toppen.

På bag-ni i finalerunden havde han dog problemer, da han missede flere relativt korte putts. 3-puttet på 18. hul var ikke hans eneste, da han også 3-puttede på 16. green.

Han missede et 1,5 meter putt for birdie på 12. hul, og et godt teeslag på 17. med den berømte ø-green gav en birdiemulighed fra godt 2 meter. Det putt gik dog heller ikke i hul.

Dufner: – Intet er givet før vi er færdige

Jason Dufner selv tager det helt roligt, for som han skriver på Twitter, så taler alle om det 1 meter putt han missede, men ikke om det 82 meter slag som gav ham birdiemuligheden.

Og de penge “han gik glip af” var aldrig hans, for intet er afgjort før man er færdig:

17. hul på TPC Sawgrass – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk