PopulærtDP World TourDustin Johnson er tilbage som nr. 1 på herrernes verdensrangliste

Dustin Johnson er tilbage som nr. 1 på herrernes verdensrangliste

Dustin Johnson er tilbage som nr. 1 på verdensranglisten, da han har overhalet Justin Rose. Dustin Johnson vandt WGC – Mexico Championship for to uger siden, og fører med meget lille margin, da han med 9,9231 point kun er 0,0008 foran Justin Rose!

Hos damerne er der også en ny verdensetter i denne uge, da Sung Hyun Park har generobret førstepladsen.

Dustin Johnson har vundet to turneringer i år, da han også vandt Saudi International powered by SBIA på Europa Touren. Sidste år vandt han tre turneringer med sejre i Sentry Tournament of Champions i januar, FedEx St. Jude Classic i juni og RBC Canadian Open i juli.

Dustin Johnson har en imponerende statistik ved at have vundet i alle sine 12 sæsoner på PGA Tour helt tilbage fra sin debut i 2008. Han har haft top-5 placeringer i alle fire majors, men sejren i US Open 2016 er hans hidtil eneste.

Langer var den første, da verdensranglisten blev indført i 1986

Bernhard Langer var den første verdensetter, da verdensranglisten blev indført i april 1986 inden Seve Ballesteros og Greg Norman på skift indtog førstepladsen frem til 1990.

Tiger har været nr. 1 i 683 uger

Med hele 683 uger (mere end 13 år!) som verdens bedste har Tiger Woods haft den position mere end dobbelt så længe som Greg Norman, der med 331 har næstflest uger på førstepladsen.

Tiger har også rekorderne for flest uger i træk som verdens bedste. Han var verdens bedste i 281 uger fra 2005 til 2010 og 264 uger i træk fra 1999 til 2004. Greg Norman nåede op på 96 uger i træk fra 1995 til 1997.

Otte amerikanere har været nr. 1 på verdensranglisten

23 forskellige spillere har været nr. 1 på verdensranglisten. De otte er fra USA, mens der har været fire fra England og tre fra Australien samt to fra Tyskland. Derudover har der været én fra Spanien, Wales, Zimbabwe, Fiji, Sydafrika og Nordirland.

Lee Westwood og Luke Donald er de eneste verdensettere, som endnu ikke har vundet en major. Alligevel formåede Donald at være nr. 1 i 56 uger. Omvendt har en spiller som Phil Mickelson med fem major sejre aldrig været nr. 1 på verdensranglisten.

Nedenfor ses de 23 spillere, som har været nr. 1 på verdensranglisten gennem årene. Spillerne er sorteret efter den dato, hvor de for senest har været nr. 1 på verdensranglisten.

Listen er opdateret den 4. marts 2019:

NavnLandAntal ugerFørste gangSeneste gang
Dustin JohnsonUSA8219. feb. 2017Nu
Justin RoseEngland1210. sept. 20183. marts 2019
Brooks KoepkaUSA921. okt. 20185. jan. 2019
Justin ThomasUSA414. maj 201810. juni 2018
Jason DayAutralien5120. sept. 201518. feb. 2017
Jordan SpiethUSA2616. aug. 201526. marts 2016
Rory McIlroyNordirland954. marts 201219. sept 2015
Adam ScottAustralien1118. maj 20142. aug. 2014
Tiger WoodsUSA68315. juni 199717. maj 2014
Luke DonaldEngland5629. maj 201111. aug. 2012
Lee WestwoodEngland2231. okt. 201028. maj 2011
Martin KaymerTyskland827. feb. 201123. apr. 2011
Vijay SinghFiji325. sept. 200411. juni 2005
David DuvalUSA1528. marts 199914. aug. 1999
Ernie ElsSydafrika922. juni 199713. juni 1998
Greg NormanAustralien33114. sept. 198610. jan. 1998
Tom LehmanUSA120. april 199726. apr. 1997
Nick PriceZimbabwe4414. aug. 199417. juni 1995
Nick FaldoEngland972. sept. 19905. feb. 1994
Fred CouplesUSA1622. marts 199218. juli 1992
Ian WoosnamWales507. april 199121. marts 1995
Seve BallesterosSpanien6127. april 198719. august 1989
Bernhard LangerTyskland36. april 198626. april 1986

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk